En 74-årig mand blev opereret for tarmkræft med fjernelse af et stykke af tarmen samt et stykke af urinlederen. Efter operationen udviklede patienten vejrtrækningsbesvær, og man konstaterede, at der var sket aspiration af indhold fra mavesækken til lungerne. Patienten afgik senere ved døden.
Patienterstatningen vurderede, at behandlingen havde været i overensstemmelse med erfaren specialiststandard, og at aspirationen var en hændelig komplikation til behandlingen. Patienterstatningen vurderede desuden, at det ikke er sjældent forekommende, at der sker aspiration i forbindelse med en større operation i maveregionen, og at dødelighedsrisikoen i forbindelse med operationen var over 2 %. Sagen blev derfor afvist efter KEL § 20, stk. 1, nr. 1 og nr. 4.
Afgørelsen blev anket til Ankenævnet for Patienterstatningen, som udtalte, at da dødelighedsrisikoen i forbindelse med operationen var højere end 2 %, kunne efterfølgende komplikationer til operationen med dødelig udgang allerede af den grund heller ikke anerkendes, selvom risikoen for disse komplikationer isoleret set var under 2 %. Nævnet udtalte endvidere, at hvis grunden til en operation er så tungtvejende, at patienten må risikere en ikke ubetydelig risiko for at dø i forbindelse med operationen, må patienten tillige acceptere risikoen for at dø som følge af efterfølgende komplikationer til operationen – ellers skulle man jo ikke have opereret. Nævnet tiltrådte derfor afgørelsen.
Sagen blev herefter indbragt for domstolene. Retslægerådet udtalte i den forbindelse, at dødeligheden i forbindelse med en operation som den pågældende lå på mellem 2,5 og 4,9 %. Byretten fandt derfor heller ikke, at betingelserne for at yde erstatning var opfyldt (dom af 10. oktober 2011 fra Københavns Byret, sag nr. BS 7C-971/2010).
Afgørelsesdato: 3. juni 2008