En 24-årig kvinde søgte i 1999 erstatning som følge af behandling på psykiatrisk afdeling. Patienterstatningen traf i marts 2000 afgørelse om, at kvinden ikke var blevet påført skade ved behandlingen, hverken efter patientforsikringsloven eller efter lægemiddelskadeerstatningsloven. Dette blev tiltrådt af såvel Ankenævnet for Patienterstatningen som Lægemiddelskadeankenævnet.
I juli 2010 søgte kvinden om genoptagelse af sagen, idet hun oplyste, at hun først for nylig havde fået at vide, hvilke konsekvenser den psykiatriske behandling reelt havde haft. Patienterstatningen afviste at genoptage sagen under henvisning til den 10-årige forældelsesregel i såvel patientforsikringsloven som lægemiddelskadeerstatningsloven. For behandlingsskaden var begrundelsen, at skaden var forårsaget mere end 10 år før anmodningen om genoptagelse. For lægemiddelskaden var begrundelsen, at lægemidlet var udleveret mere end 10 år før anmodningen om genoptagelse. Afgørelsen blev tiltrådt af Ankenævnet for Patienterstatningen og Lægemiddelskadeankenævnet.
Sagen viser, at den 10-årige forældelsesfrist er absolut og ikke kan suspenderes, heller ikke selvom patienten først sent bliver klar over skadens endelige omfang. Det forhold, at patienten oprindeligt havde anmeldt skaden inden for 10 år, ændrede ikke på, at anmodningen om genoptagelse var forældet.
Afgørelsesdato: 29. oktober 2010