En 6-årig dreng blev påført en lægemiddelskade som følge af behandling med Panodil og blev samtidig også påført en behandlingsskade i form af forsinket diagnosticering af en hudsygdom med afstødning af hudens overfladiske lag (toksisk epidermal nekrolyse). Han blev tilkendt erstatning herfor efter reglerne i såvel lov om patientforsikring som lov om erstatning for lægemiddelskader.
Efterfølgende blev der rejst krav om erstatning for advokatudgifter med den begrundelse, at sagen havde været yderst kompleks, da der var tale om to skader. Endvidere havde lægemiddelproducenten bestridt årsagssammenhængen mellem lægemidlet og de opståede bivirkninger, hvilket havde medført, at advokaten havde haft et omfattende arbejde med at indhente medicinske dokumenter. Endelig blev der henvist til, at sagen havde strakt sig over 7 år, og at patienten var islænding, og at hans mor ikke havde dansk som modersmål.
Patienterstatningen afviste at erstatte udgifterne til advokatbistand.
Der blev henvist til, at Patienterstatningen indhenter alle relevante oplysninger til brug for sagens behandling både med henblik på at kunne træffe afgørelse efter patientforsikringsloven/lægemiddelskadeloven og med henblik på at udregne en eventuel erstatning. Endvidere er det i lovens forarbejder forudsat, at patienten ikke behøver at engagere en advokat til at varetage sine interesser, idet patienterstatningsordningen bygger på, at Patienterstatningen i samarbejde med patienten eller dennes nærmeste skal fremskaffe de oplysninger, der er nødvendige for en forsvarlig behandling af sagen. Det er således forudsat, at udgifter til advokatbistand ikke kan kræves dækket efter erstatningsordningen. Dette er også slået fast i dommene U 1997.226 Ø, FED 2001.1434 Ø og U 2004.1102 H. I praksis betyder dette, at advokatudgifter kun rent undtagelsesvis kan erstattes.
I den konkrete sag vurderede Patienterstatningen, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for at erstatte udgifterne.
Afgørelsen blev tiltrådt af Ankenævnet for Patienterstatningen og Lægemiddelskadeankenævnet. Den omstændighed, at patienten var af udenlandsk herkomst, at såvel sagen som skaden var kompliceret, og at Patienterstatningen, Ankenævnet for Patienterstatningen og Lægemiddelskadeankenævnet muligvis var blevet sparet for en vis arbejdsbyrde, kunne ikke føre til andet resultat.
Sagen viser, at praksis med hensyn til at erstatte udgifter til advokatbistand er meget restriktiv.
For en lignende sag - se 15-10633.
Afgørelsesdato: 4. januar 2011