En 41-årig mand blev opereret for tarmkræft. Under operationen opstod der nedsat blodforsyning til tarmene, og ved et fornyet indgreb konstaterede man, at store dele af tyndtarmen var død (nekrotiseret). Man fandt ikke mulighed for yderligere behandling, og patienten afgik ved døden 4 dage efter den oprindelige operation.
Patienterstatningen vurderede, at operationen ikke var udført i overensstemmelse med erfaren specialiststandard, og dødsfaldet blev derfor anerkendt efter KEL § 20, stk. 1, nr. 1.
Dagen før sin død indgik patienten ægteskab med sin kæreste, som han ikke forinden havde været samlevende med. Patienterstatningen fandt dog, at ægtefællen var berettiget til erstatning for forsørgertab samt overgangsbeløb, selvom ægteskabet havde været kort og uden forudgående samliv på fælles adresse.
Det blev lægeligt vurderet, at patienten selv uden skaden højst ville have levet i ca. 2 år på grund af sin kræftsygdom. Erstatningen for forsørgertab blev derfor reduceret med 1/3 på grund af hypotetisk årsagskonkurrence.
Sagen viser, at det er forholdene på dødstidspunktet, og ikke skadetidspunktet, der er afgørende for, om der kan ydes erstatning for dødsfald til en efterlevende ægtefælle eller samlever. Herudover stilles der ikke krav om samlivets varighed, når der er indgået ægteskab.
Afgørelsesdato: 12. marts 2010