På grund af lyskesmerter fik en 78-årig mand hos egen læge anlagt en blokade. Umiddelbart efter udviklede patienten lammelse af lårbensnerven og blev lagt på en briks. Da patienten senere rejste sig fra briksen og gik på toilettet, faldt han og kom til skade med foden.
Patienterstatningen fandt, at sagen skulle vurderes som en behandlingsskade og ikke efter culpa-reglen i KEL § 21, stk. 2. I overensstemmelse med U 2003.1286 H blev behandlingsbegrebet udstrakt til også at gælde den praktiserende læges tilsyn med patienten, efter at han var blevet blokadebehandlet og havde udviklet en nervelammelse. Sagen blev herefter anerkendt efter KEL § 20, stk. 1, nr. 4.
Skader opstået i forbindelse med fald eller lignende uheld vil ofte blive vurderet efter KEL § 21, stk. 2, medmindre uheldet må tilskrives følger efter behandlingen. I så fald vurderes skaden efter bestemmelserne i KEL § 20.
Hvis faldet i den konkrete sag ikke havde kunnet tilskrives behandlingen, var skaden i øvrigt blevet afvist, idet reglen i KEL § 21, stk. 2, kun dækker uheld opstået på sygehuse, men ikke uheld opstået hos praktiserende læger m.v. Skaden ville i så fald være faldet uden for lovens dækningsområde.
Afgørelsesdato: 21. maj 2010