Pressehenvendelser
Telefon: 33 69 48 80
Hverdage kl. 07.00 - 22.00
Hverdage kl. 07.00 - 22.00
Weekender og helligdage kl. 08.00 - 16.00
(Du kan ikke sende sms til pressevagten)
(Du kan ikke sende sms til pressevagten)
E-mail:
Patienterstatningen etablerer antikonceptions-sekretariat
Opdatering: På grund af udskrivelse af folketingsvalg er lov om godtgørelsesordning for kvinder omfattet af antikonceptionssagen (spiralsagen) i Grønland i perioden 1960-1991 endnu ikke fremsat. Vi afventer ny regering i forhold til lovbehandlingen og nye forventede datoer for modtagelse af ansøgninger om godtgørelse samt udbetaling af de første godtgørelser.
Forberedelserne er i fuld gang. Patienterstatningen forventer at modtage de første ansøgninger om godtgørelse i antikonceptionssagen i løbet af april 2026.
De kvinder, der er omfattet af antikonceptionssagen, skal have en individuel økonomisk godtgørelse. Et meget bredt flertal i Folketinget har indgået en politisk aftale om etablering af en godtgørelsesordning for de kvinder i Grønland, som i perioden 1960-1991 fik antikonception uden samtykke eller viden. En periode, hvor Danmark havde ansvaret for sundhedsvæsenet i Grønland.
Det er Patienterstatningen, der har fået til opgave at håndtere godtgørelsesordningen.
Vigtig og omfattende opgave
I første omgang skal der stå en løsning klar, så det bliver så enkelt som muligt at søge om godtgørelse. Løsningen skal være klar på tidspunktet, hvor lov om godtgørelsesordning for kvinder omfattet af antikonceptionssagen (spiralsagen) i Grønland i perioden 1960-1991 bliver fremsat.
”Sagen adskiller sig både i form og indhold fra vores vante erstatningssager. Men vores tilgang er den samme. Vi vil med største omhu sikre, at kvinderne får den godtgørelse, som de efter loven er berettiget til. Vi vil gøre vores yderste for at sikre en ordentlig og effektiv proces, så de berørte kvinder kan få en hurtig afklaring,” siger Karen-Inger Bast, direktør for Patienterstatningen.
Patienterstatningen har netop etableret et sekretariat, der får ansvaret for at håndtere sagerne. Antikonceptions-sekretariatet, der organisatorisk er placeret med reference til direktør Karen-Inger Bast, består af sekretariatschef Trine Berner Madsen og specialkonsulenterne Line Specht og Christian Baroni. Sekretariatet udbygges løbende med flere medarbejdere i takt med, at sagerne indløber.
En uvildig udredning af antikonceptionspraksis i Grønland i perioden 1960-1991 vurderer, at cirka 4.500 kvinder kan være berettiget til godtgørelse.
Samlet fokus sikrer effektiv sagsbehandling
”I sekretariatet samler vi både kompetencer og alle sagsgange. Et sådan samlet fokus sikrer en effektiv sagsbehandling. Det er en arbejdsmetode, som vi kender og har god erfaring med fra andre omfattende sager, fx erstatning efter COVID-19-vacciner og erstatning efter unødige benamputationer,” oplyser sekretariatschef Trine Berner Madsen og uddyber:
”Vi arbejder målrettet på at klargøre alt, så vi effektivt kan håndtere opgaven og være klar, når de første sager kommer. Vores opgave er todelt: Vi skal naturligvis håndtere selve godtgørelsesprocessen. Dertil kommer en omfattende opsøgende indsats. Vi har nemlig også fået ansvaret for at udføre et opsøgende og rådgivende arbejde i Grønland, der skal sikre kendskab til ordningen og vejledning i forbindelse med ansøgning om godtgørelse.”
Det forventes, at forslag til lov om godtgørelsesordningen fremsættes i april 2026, og at loven træder i kraft 1. juni 2026. Men allerede fra fremsættelsen af loven skal det være muligt at søge om godtgørelse hos Patienterstatningen. De første godtgørelser forventes at blive udbetalt i efteråret 2026.
Kort om antikonceptions-sekretariatet
Trine Berner Madsen er udnævnt som sekretariatschef for antikonceptions-sekretariatet. Hun er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 2016. Hun kom til Patienterstatningen i 2019 som fuldmægtig og har desuden erfaring fra Sundheds- og Ældreministeriet og Institut for Menneskerettigheder.
Line Specht er udnævnt til specialkonsulent i antikonceptions-sekretariatet. Hun har været ansat i Patienterstatningen siden 2019 med en kort afstikker til Anklagemyndigheden. Hun er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 2019 og har i tillæg til juristuddannelsen også en sundhedsprofessionel baggrund. Hun er nemlig uddannet sygeplejerske i 2003 og har blandt andet arbejdet på Rigshospitalet og i det grønlandske sundhedsvæsen som sygeplejerske i Sisimiut.
Christian Baroni er udnævnt til specialkonsulent i antikonceptions-sekretariatet. Han har været ansat som fuldmægtig hos Patienterstatningen siden 2022. Christian Baroni er uddannet ba.jur. fra Aarhus Universitet i 2018 med senere cand.jur. fra Aalborg Universitet i 2021 og har erfaring som fuldmægtig fra Ankestyrelsen, før han landede på Patienterstatningens kontor i Odense.
Kort om sagen
Antikonceptionssagen, der også betegnes spiralkampagnen eller spiralsagen, handler om, at danske læger og myndigheder i perioden fra 1960 til 1991 gennemførte en omfattende antikonceptionsindsats målrettet grønlandske kvinder.
Tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik spiral eller anden svangerskabsforebyggende middel, ofte uden deres frivillige samtykke eller viden. Sagen har skabt stor kritik og debat om menneskerettigheder, informeret samtykke og historisk uretfærdighed og forskelsbehandling. En omfattende uvildig udredning af sagen fra kaster lys over, hvad der omtales som et mørkt kapitel i Danmarks og Grønlands fælles historie. Danmark har officielt undskyldt overfor de berørte kvinder og den grønlandske befolkning, og en bred politisk aftale skal sikre økonomisk kompensation til de berørte kvinder i sagen.
Patienterstatningen er tildelt opgaven med at håndtere godtgørelsesordningen og forventer at modtage de første ansøgninger om godtgørelse i april 2026 ved fremsættelsen af lovforslaget. De første godtgørelser forventes at blive udbetalt i efteråret 2026. På baggrund af den uvildige udredning af antikonceptionspraksis i Grønland i perioden 1960-1991 vurderes det, at cirka 4.500 kvinder kan være berettiget til godtgørelse.
Læs mere om sagen og godtgørelsesordningen i pressemeddelelsen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 10. december 2025: Politisk aftale sikrer økonomisk godtgørelse til grønlandske kvinder i spiralsagen | Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Kort om Patienterstatningen
Patienterstatningen er den myndighed i Danmark, som undersøger og afgør, om patienter kan få erstatning, hvis de er kommet til skade i sundhedsvæsenet eller har fået bivirkninger af medicin.
Patienterstatningen leverer også vejledende udtalelser til Erstatningsnævnet og Udlændingestyrelsen om varigt mén og erhvervsevnetab og udarbejder vejledende udtalelser i forsikringssager. Patienterstatningen behandler og træffer også afgørelse i grønlandske patientskadeerstatningssager.
Siden 1992 har Patienterstatningen løst en samfundsvigtig opgave og behandlet mange tusinde erstatningssager. Patienterstatningsordningen trådte i kraft 1. juli 1992 efter vedtagelsen af lov om patientforsikring. Loven er senere inkorporeret i lov om klage- og erstatningsadgang i sundhedsvæsenet.
Tidslinje
30. maj 2023: Uvildig udredning igangsættes
Den grønlandske regering, Naalakkersuisut, og den danske regering iværksætter en uvildig udredning af spiralsagen og den øvrige svangerskabsforebyggende praksis i perioden 1960 og frem til og med 1991, hvor Grønland hjemtog ansvaret for sundhedsområdet.
9. september 2025: Offentliggørelse af uvildig udredning
Den uvildige udredning af spiralsagen offentliggøres.
Læs mere om udredningen: Modtagelse og offentliggørelse af den uvildige udredning af spiralsagen | Indenrigs- og Sundhedsministeriet
24. september 2025: Officiel undskyldning
Den danske statsminister Mette Frederiksen giver en officiel undskyldning til de berørte kvinder i spiralsagen i Grønland.
”En undskyldning kan ikke ændre på det, der er sket. Den kan ikke fjerne den smerte, I hver især har oplevet. Og den kan ikke give jer det tilbage, som I har mistet. Men den er en anerkendelse af. At det, I var udsat for, var et svigt. Og nu tager vi ansvaret fra jeres skuldre.” | Statsminister Mette Frederiksen
Læs hele talen: Statsministerens tale til undskyldningsarrangement i spiralsagen den 24. september 2025 - Statsministeriet
17. Oktober 2025: Grønlandsk godtgørelsesordning
Den grønlandske regering, Naalakkersuisut, etablerer en godtgørelsesordning, hvor kvinder kan søge godtgørelse for ufrivilligt opsatte spiraler, der er sket efter hjemtagelsen af sundhedsområdet i 1992.
Kvinder kan nu ansøge om godtgørelse for antikonception uden samtykke
10. december 2025: Dansk godtgørelsesordning
Den danske regering præsenterer en meget bred politisk aftale, der sikrer økonomisk kompensation til de kvinder, der er omfattet af antikonceptionssagen i perioden 1960-1991, hvor Danmark havde ansvaret for sundhedsvæsenet i Grønland.
”Spiralsagen er et mørkt kapitel i vores fælles historie. Den har haft store konsekvenser for de grønlandske kvinder, der har oplevet både fysiske og psykiske mén, og som den dag i dag har betydning for opfattelsen af Danmark og Rigsfællesskabet. Vi kan desværre ikke fjerne smerten fra kvinderne, men en godtgørelse er med til at anerkende og undskylde for de oplevelser, de har været igennem. Og jeg er glad for, at et meget bredt flertal i Folketinget nu sikrer, at de berørte kvinder kan få en økonomisk godtgørelse,” sagde Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde
Læs mere om den politiske aftale: Politisk aftale sikrer økonomisk godtgørelse til grønlandske kvinder i spiralsagen | Indenrigs- og Sundhedsministeriet
April 2026: Forslag til lov om godtgørelsesordning
Det forventes, at forslag til lov om godtgørelsesordning for kvinder omfattet af antikonceptionssagen (spiralsagen) i Grønland i perioden 1960-1991 fremsættes i begyndelsen af april 2026.
Juni 2026: Ikrafttrædelse
Det forventes, at loven træder i kraft 1. juni 2026.
Napparsimasunut taarsiissuteqarfik arnat kinguaassiorfiisigut ikkussinermi kinguaassiorsinnaajunnaarsimanerannut taarsiivigineqarnissaannut allattoqarfik pilersinneqarpoq
Nutarterineq:
Folketingimut qinersisoqarnera peqqutaalluni, Kalaallit Nunaanni 1960–1991-imi naartunaveersaasersuisimaneq pillugu suliaq tunngavigalugu, arnanut taarsiissuteqarnissamut inatsit suli saqqummiunneqanngilaq. Inatsisit suliarineqarnerannut tunngatillugu nutaanik naalakkersuisoqalernissaq, kiisalu taarsiiffigineqarnissamut qinnuteqaatinik tigusinissamut ullut nutaat naatsorsuutigineqartussat aamma taarsiissutit siulliit tunniunneqarnissaannut piffissat utaqqineqarput.
Piareersarnerit ingerlaleruttorput. Napparsimasunut taarsiissuteqarfiup naatsorsuutigaa arnat kinguaassiorfimmikkut ikkussivigineqarsimasut taarsiivigineqarnissaminnut qinnuteqaataat siulliit apriili 2026-p ingerlanerani tigussallugit.
Arnat taakku kinguaassiorfiisigut ikkussinermi kinguaassiorsinnaajunnaarsimasunut ilaasut, immikkut aningaasanik taarsiivigineqassapput. Folketingimi ilaasortat illuatungeriillutik amerlanerussuteqarlutik politikikkut isumaqatigiissuteqarsimapput arnanut Kalaallit Nunaanniittunut, piffissami 1960-imiit 1991-ip tungaanut akuersitinneqarnatik imaluunniit ilisimasaqarnatik kinguaassiorfimmikkut ikkussivigineqarnikuusimasunut taarsiiviginninnissanut. Piffissami tassani qallunaat nunaata Kalaallit Nunaanni peqqinnissaqarfik akisussaaffigisimavaa.
Napparsimasunut taarsiissuteqarfiup taarsiissuteqarnissamut aaqqissuussamik passussinissaq suliassarilersimavaa.
Suliaq pingaarutilik annertoorlu
Aallaqqaataaniit inernilimmik piareersimasoqassaaq, taarsiivigineqarnissamut qinnuteqarneq ajornannginniassammat. Inernissaq apriili 2026-p aallaqqaataani piareersimassaaq, tassani naatsorsuutigineqarpoq Kalaallit Nunaanni piffissami 1960-imiit 1991-ip tungaanut arnat kinguaassiorfiisigut ikkussinermi kinguaassiorsinnaajunnaarsimasut (spiralsagen) taarsiivigineqarnissaat pillugu inatsit saqqummiunneqassasoq.
”Suliaq taarsiissuteqarnissanut sulianut allanut naleqqiullugu illugiimmik ilutsimigut imarisamigullu allaaneruvoq. Kisianni periutsigut allaanngillat. Peqqissaaqqissaarluta qulakkeerniarparput, arnat inatsimmit pisinnaatitaaneq malillugu taarsivigineqassasut. Sapinngisarput tamaat atorlugu qulakkeerniarparput torersumik sunniuteqarluartumillu ingerlatsinissarput, arnat eqqugaasimasut sukkasuumik naammassinniffigineqarniassammata,” Karen-Inger Bast, Napparsimasunut taarsiissuteqarfimmi pisortaq oqarpoq.
Napparsimasunut taarsiissuteqarfik allattoqarfimmik pilersitseqqammerpoq sulianik passussassanik akisussaasussamik. Arnat kinguaassiorfiisigut ikkussinermi kinguaassiorsinnaajunnaarsimanerannut taarsiivigineqarnissaannut allattoqarfik, aaqqissuussatigut pisortaq Karen-Inger Bast-imut atassuteqassaaq, allattoqarfiup pisortaa Trine Berner Madsen-iulluni aamma immikkut ilisimasalittut siunnersortit Line Specht aamma Christian Baroni. Allattoqarfik ingerlaavartumik sulisunik ilasisassaaq suliat isaasut malillugit.
Kalaallit Nunaanni piffissami 1960-1991-ip tungaanut arnat kinguaassiorfiisigut ikkussinernik periutsinik nakerisarsiunngitsunik misissuinerit nalilerpaat, arnat 4.500-t missaat taarsiivigineqarnissaminnut pisinnaatitaasinnaasut.
Ataatsimut ukkassineq qulakkeerinnippoq suliap pitsaasumik ingerlannissaanut
"Allattoqarfimmi illugiimmik piginnaasalinnik aamma sulianik ingerlassinernik katiterivugut. Taamak ukkassilluni katiterinerit qulakkiissavaat suliat pitsaasumik ingerlannissaat. Suleriusaavoq, ilisimasarput aamma sulianik annertuunik allanik pitsaasumik misilittagaqarfiput, ass. COVID-19-akiuussutip kingorna taarsiissutinut aamma pisariaqanngitsumik niumik peersinernut taarsiissutinut," allattoqarfiup pisortaa Trine Berner Madsen paasissutissiivoq itisiliillunilu:
"Angusassamik toraagaqarluta suut tamaasa piareersarniarlugit sulivugut, suliaq pitsaasumik passussinnaaniassagatsigu piareersimassallutalu suliassat siulliit takkunnissaannut. Suliassagut marlunnut agguagaapput; Soorunami taarsiissusiinissamut passussassat ingerlannerat. Tassunga ilanngullugu ujartuinernik annertuunik suliniutit. Aammattaaq akisussaaffigilersimavarput Kalaallit Nunaanni ujartuinerit siunnersuinerillu ingerlatissallugit, aaqqissuussamut ilisimanninnissaq qulakkeerniarlugu tassungalu atatillugu taarsiissutissanut qinnuteqarnissanut siunnersuinissamut."
Naatsorsuutigineqarpoq taarsiiffigitinnissamut aaqqissuusanut inatsimmut siunnersuut apriili 2026-mi saqqummiunneqassassoq, aamma inatsit 1. juuni 2026-mi atuutsilerneqassasoq. Kisianni inatsimmik siunnersuutip saqqummiunneqarneraniit periarfissaariissaaq Napparsimasunut taarsiissuteqarfimmut taarsiissutissanik qinnuteqarsinnaaneq. Taarsiissutissat siulliit naatsorsuutigineqarput ukiaq 2026-mi taarsiissutigineqassasut.
Naatsumik, arnat kinguaassiorfiisigut ikkussinermi kinguaassiorsinnaajunnaarsimanerannut allattoqarfik, pillugu
Trine Berner Madsen arnat kinguaassiorfiisigut ikkussinermi kinguaassiorsinnaajunnaarsimanerannut allattoqarfimmi pisortatut toqqarneqarsimavoq. Københavns Universitet-imi 2016-imi cand.jur.-isut ilinniarsimavoq. 2019-imi fuldmægtigisut Napparsimasunut taarsiissuteqarfimmut pisimavoq aamma taassuma saniatigut Sundheds- og Ældreministeriet-imi aamma Inuit Pisinnaatitaaffiinut Institutimit misilittagaqarluni.
Line Specht arnat kinguaassiorfiisigut ikkussinermi kinguaassiorsinnaajunnaarsimanerannut allattoqarfimmi immikkut ilisimasalittut siunnersortitut toqqarneqarsimavoq. 2019-imiilli Napparsimasunut taarsiissuteqarfimmi atorfeqalersimavoq sivikitsumik Unnerluussisuutitaaffeqarfimmiissimalluni. Københavns Universitet-imi 2019-imi cand.jur.-isut ilinniarsimavoq aamma inatsisilerisutut ilinniarnermi saniatigut peqqinnissamut ilisimasalittut tunuliaqutaqarluni. Taannami 2003-mi niviarsiatut peqqissaasutut ilinniagaqarpoq aamma ilaatigut Rigshospital-imi sulisimavoq, kiisalu Kalaallit Nunaata peqqinnissaqarfiani Sisimiuni peqqissaasutut sulisimalluni.
Christian Baroni arnat kinguaassiorfiisigut ikkussinermi kinguaassiorsinnaajunnaarsimanerannut allattoqarfimmi immikkut ilisimasalittut siunnersortitut toqqarneqarsimavoq. 2022-miilli fuldmægtigisut Napparsimasunut taarsiissuteqarfimmi atorfeqalersimavoq. Christian Baroni Aarhus Universitet-imi 2018-imi ba-jur.-isut ilinniarsimavoq kingorna Aalborg Universitet-imi 2021-mi cand.jur.-isut ilinniarsimalluni, aamma Maalaaruteqartarfimmi fuldmægtigisut misilittagaqarsimavoq, Napparsimasunut taarsiissuteqarfiup Odense-mi allaffianut pinnginnermini.
Naatsumik suliaq pillugu
Arnat kinguaassiorfiisigut ikkussinermi kinguaassiorsinnaajunnaarsimasunut suliaq, aamma spiralkampagne-mik imaluunniit spiralsagen-imik taaneqartartoq tassaavoq, qallunaat nakorsat aamma pisortaqarfiit piffissami 1960-ikkunniit 1991 tikillugu arnat kalaallit kinguaassiorfiisigut ikkussuinerit annertuut ingerlanneqarsimaneri.
Kalaallit niviarsiaqqat arnallu tuusitsilikkaat spiralilersissimapput imaluunniit allamik naartunaveersaaserneqarsimallutik, amerlanertigut namminerisamik akuersisimanatik imaluunniit ilisimatinneqarnatik. Suliaq annertuumik isornartorsiorneqarsimavoq aamma inuit pisinnaatitaaffii pillugit, ilisimatitsilluni akuersineq oqaluttuarisaanermilu naapertuilluanngissuseq assigiinngisitsinerlu eqqartorneqangaatsiarsimapput. Annertuumik nakerisarsiunngitsumik suliamik misissuinerit ersersitsisimapput, ima taaneqartumik Danmark-ip Kalaallillu Nunaata ataatsimut oqaluttuarisaaqatigiinnerannut kapitaliusoq taartoq. Danmark-i pisortatigoortumik arnanut eqqugaasimasunut inuiaqatigiinnullu kalaallinut utoqqatsersimavoq, aamma illuatungeriillutik amerlanerussuteqarlutik politikikkut isumaqatigiissutip qulakkiissavaa arnat suliamit eqqugaasimasut aningaasanik taarsiivigineqarnissaat.
Napparsimasunut taarsiissuteqarfik taarsiissuteqarnissamut aaqqissuussamik suliakkerneqarpoq aamma naatsorsuutigaat apriili 2026-mi inatsimmik siunnersuutip saqqummiunneqarneranit taartisiassanut qinnuteqaatit siulliit tigussallugit. Taarsiissutissat siulliit naatsorsuutigineqarput ukiaq 2026-mi taarsiissutigineqassasut. Kalaallit Nunaanni piffissami 1960-1991-i tikillugu arnat kinguaassiorfiisigut ikkussinermi kinguaasiorsinnaajunnaarsinaneri pillugit nakerisarsiunngitsumik misissuinerit tunuliaqutaralugit nalilerneqarpoq, arnat 4.500 missaat taartisinissaminnut pisinnaatitaasinnaasut.
Suliaq aamma taarsiissuteqarnissamut aaqqissuussaq pillugu Indenrigs- og Sundhedsministeriet-ip 10. decembari 2025 tusagassiorfinnut nalunaarutaani atuaqqigit: Politikikkut isumaqatigiissutip qulakkeerpaa kalaallit arnat spiralsagen-imit aningaasatigut taarsiivigineqarnissaat | Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Naatsumik Napparsimasunut taarsiissuteqarfik pillugu
Napparsimasunut taarsiissuteqarfik Danmarkimi pisortaqarfiuvoq misissuisartoq aalajangiisartorlu napparsimasut taarsiiffigineqassanersut, peqqinnissaqarfimmi ajoqusersimappata imaluunniit nakorsaatinit kingunerluuteqarsimappata.
Napparsimasunut taarsiissuteqarfik aamma oqaaseqaatiginik siunnersuisarpoq Taarsiissuteqarnissamut ataatsimiititaliamut aamma Nunanit allanit nunasiniartunut allaffeqarfimmut inuunerup sinnerani innarluuteqalerneq pillugu aamma inuussutissarsiorsinnajunnaarnermut kiisalu sillimmasiissutit suliarinerinut oqaaseqaatinik siunnersuisarluni. Napparsimasunut taarsiissuteqarfiup aammattaaq kalaallit napparsimasut taarsiiffigineqarnissaannut suliat suliarisarpai aalajangiiffigalugillu.
Napparsimasunut taarsiissuteqarfik 1992-imiilli inuiaqatigiinnut suliat pingaarutillit naammassisimavaat aamma taarsiiffigineqarnissamut suliat tuusintilikkaat amerlasuut suliarisarsimallugit. Napparsimasunut taarsiissuteqarnissamut aaqqissuussaq 1. juuli 1992-imi atuutilersinneqarpoq napparsimasunut sillimmasiissutip inatsisaata akuerineqarnerata kingorna. Inatsit kingorna peqqinnissaqarfimmut maalaarutinut aamma taarsiiffigineqarnissamut iserfissat pillugit inatsimmut ilanngunneqarsimavoq.
Pisut nalunaarsorneri
30. maaji 2023: Nakerisarsiunngitsumik misissuinerit aallartinneqarput
Kalaallit Nunaata Naalakkersuisuisa, aamma qallunaat naalakkersuisuisa nakerisarsiunngitsumik piffissami 1960-imiit 1991, Kalaallit Nunaata peqqinnissaqarfiup akisussaafigilernera tikillugu, spiralsagen aamma naartunaveersaasersuisimanerit misissorlugit aallartippaat.
9. septembari 2025: Nakerisarsiunngitsumik misissuinerit saqqummiunneqarnerat
Nakerisarsiunngitsumik spiralsagen-imik misissuinerit saqqummiunneqarput.
Misissuinerit pillugit atuaqqigit: Nakerisarsiunngitsumik spiralsagen-imik misissuinernit tigunerat aamma saqqunniunneqarnerat | Indenrigs- og Sundhedsministeriet
24. septembari 2025: Pisortatigoortumik utoqqatserneq
Qallunaat statsministeriat Mette Frederiksen pisortatigoortumik arnanut spiralsagen-imit eqqugaasimasunut Kalaallit Nunaanni utoqqatserpoq.
"Utoqqatserneq pisimasunut allannguisinnaanngilaq. Anniaammik peersisinnaanngilaq, ilissi misiginikuusassinnik. Aamma annaasimasasi utertinneqarsinnaanngillat. Kisianni nassuerneruvoq. Ilissinnik pinnissimaneq ilaginnaanerusimasoq. Aamma maanna akisussaaffik ilissinnit tiguarput.” | Statsministeri Mette Frederiksen.
Oqalugiaat tamakkerlugu atuaruk: Statsministerip ulloq 24. septembari 2025-mi spiralsagen-imut utoqqatsernemut aaqqissuussami oqalugiaataa - Statsministeriet
17. oktobari 2025: Kalaallit taartisiassanut aaqqissuussaat
Kalaallit Naalakkersuisuisa taartisiassanut aaqqissuussaq pilersippaat, tassani arnat 1992-imi peqqinnissaqarfiup tigunerata kingorna namminerinngisaminnik spiralilersissimasut taartisiassaminnik qinnuteqarsinnaapput.
10. decembari 2025: Danskit taartisiassanut aaqqissuussaat
Qallunaat naalakkersuisuisa illuatungeriillutik amerlanerussuteqarlutik politikikkut isumaqatigiissut saqqummiuppaat, taassuma qulakkeerpaa piffissami 1960-1991-i tikillugu Danmarkip Kalaallit Nunaata peqqinnissaqarfiinut akisissaanerani, arnat kinguaassiorfiisigut ikkussinermi kinguaassiorsinnaajunaarsimasunut suliamit aningaasatigut taarsiiffiginninnissaq.
”Spiralsagen ataatsimut oqaluttuarisaanitsinni kapitaliuvoq taartoq. Kalaallinut arnanut annertuumik kingunipiloqarsimavoq, illuttut timimikkut tarnimikkullu innaarliisimasoq, aamma ullumikkumut Danmark-imik aamma Naalagaaffeqatigiinnermik paasinnittaatsimut isumaqartoq. Ajoraluartumik anniaat arnanit peersinnaanngilarput, kisianni taartisiassiineq nassuerneruvoq aamma misigisimasimasanut utoqqatsiissutaalluni. Aamma nuannaarutigaara Folketingimi illuatungeriillutik amerlanerussuteqartut qulakkeermassuk, arnat eqqugaasimasut aningaasatigut taarsiivigineqarsinnaanerat.” | Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde
Politikikkut isumaqatigiissut pillugu atuaqqigit: Politikikkut isumaqatigiissutip qulakkeerpaa kalaallit arnat spiralsagen-imit aningaasatigut taarsiivigineqarnissaat | Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Apriili 2026: Taartisiassanut aaqqissuussaq pillugu inatsimmik siunnersuut
Naatsorsuutigineqarpoq, piffissami 1960-1991-i tikillugu arnat kinguaassiorfiisigut ikkussinermi kinguaassiorsinnaajunaarsimasunut suliamit (spiralsagen) taartisiassanut aaqqissuussaq pillugu inatsummut siunnersuut apriili 2026 aallartinnerani saqqummiunneqassasoq.
Juuni 2026: Atuutilersitsineq
Naatsorsuutigineqarpoq inatsit 1. juuni 2026 atuutilersinneqassasoq.