De kvinder, der er omfattet af antikonceptionssagen, skal have en individuel økonomisk godtgørelse. Et meget bredt flertal i Folketinget har indgået en politisk aftale om etablering af en godtgørelsesordning for de kvinder i Grønland, som i perioden 1960-1991 fik antikonception uden samtykke eller viden. En periode, hvor Danmark havde ansvaret for sundhedsvæsenet i Grønland.
Det er Patienterstatningen, der har fået til opgave at håndtere godtgørelsesordningen.
Vigtig og omfattende opgave
I første omgang skal der stå en løsning klar, så det bliver så enkelt som muligt at søge om godtgørelse. Løsningen skal være klar fra begyndelsen af april 2026, hvor lov om godtgørelsesordning for kvinder omfattet af antikonceptionssagen (spiralsagen) i Grønland i perioden 1960-1991 forventes at blive fremsat.
”Sagen adskiller sig både i form og indhold fra vores vante erstatningssager. Men vores tilgang er den samme. Vi vil med største omhu sikre, at kvinderne får den godtgørelse, som de efter loven er berettiget til. Vi vil gøre vores yderste for at sikre en ordentlig og effektiv proces, så de berørte kvinder kan få en hurtig afklaring,” siger Karen-Inger Bast, direktør for Patienterstatningen.
Patienterstatningen har netop etableret et sekretariat, der får ansvaret for at håndtere sagerne. Antikonceptions-sekretariatet, der organisatorisk er placeret med reference til direktør Karen-Inger Bast, består af sekretariatschef Trine Berner Madsen og specialkonsulenterne Line Specht og Christian Baroni. Sekretariatet udbygges løbende med flere medarbejdere i takt med, at sagerne indløber.
En uvildig udredning af antikonceptionspraksis i Grønland i perioden 1960-1991 vurderer, at cirka 4.500 kvinder kan være berettiget til godtgørelse.
Samlet fokus sikrer effektiv sagsbehandling
”I sekretariatet samler vi både kompetencer og alle sagsgange. Et sådan samlet fokus sikrer en effektiv sagsbehandling. Det er en arbejdsmetode, som vi kender og har god erfaring med fra andre omfattende sager, fx erstatning efter COVID-19-vacciner og erstatning efter unødige benamputationer,” oplyser sekretariatschef Trine Berner Madsen og uddyber:
”Vi arbejder målrettet på at klargøre alt, så vi effektivt kan håndtere opgaven og være klar, når de første sager kommer. Vores opgave er todelt: Vi skal naturligvis håndtere selve godtgørelsesprocessen. Dertil kommer en omfattende opsøgende indsats. Vi har nemlig også fået ansvaret for at udføre et opsøgende og rådgivende arbejde i Grønland, der skal sikre kendskab til ordningen og vejledning i forbindelse med ansøgning om godtgørelse.”
Det forventes, at forslag til lov om godtgørelsesordningen fremsættes i april 2026, og at loven træder i kraft 1. juni 2026. Men allerede fra fremsættelsen af loven skal det være muligt at søge om godtgørelse hos Patienterstatningen. De første godtgørelser forventes at blive udbetalt i efteråret 2026.
Kort om antikonceptions-sekretariatet
Trine Berner Madsen er udnævnt som sekretariatschef for antikonceptions-sekretariatet. Hun er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 2016. Hun kom til Patienterstatningen i 2019 som fuldmægtig og har desuden erfaring fra Sundheds- og Ældreministeriet og Institut for Menneskerettigheder.
Line Specht er udnævnt til specialkonsulent i antikonceptions-sekretariatet. Hun har været ansat i Patienterstatningen siden 2019 med en kort afstikker til Anklagemyndigheden. Hun er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 2019 og har i tillæg til juristuddannelsen også en sundhedsprofessionel baggrund. Hun er nemlig uddannet sygeplejerske i 2003 og har blandt andet arbejdet på Rigshospitalet og i det grønlandske sundhedsvæsen som sygeplejerske i Sisimiut.
Christian Baroni er udnævnt til specialkonsulent i antikonceptions-sekretariatet. Han har været ansat som fuldmægtig hos Patienterstatningen siden 2022. Christian Baroni er uddannet ba.jur. fra Aarhus Universitet i 2018 med senere cand.jur. fra Aalborg Universitet i 2021 og har erfaring som fuldmægtig fra Ankestyrelsen, før han landede på Patienterstatningens kontor i Odense.
Kort om sagen
Antikonceptionssagen, der også betegnes spiralkampagnen eller spiralsagen, handler om, at danske læger og myndigheder i perioden fra 1960 til 1991 gennemførte en omfattende antikonceptionsindsats målrettet grønlandske kvinder.
Tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik spiral eller anden svangerskabsforebyggende middel, ofte uden deres frivillige samtykke eller viden. Sagen har skabt stor kritik og debat om menneskerettigheder, informeret samtykke og historisk uretfærdighed og forskelsbehandling. En omfattende uvildig udredning af sagen fra kaster lys over, hvad der omtales som et mørkt kapitel i Danmarks og Grønlands fælles historie. Danmark har officielt undskyldt overfor de berørte kvinder og den grønlandske befolkning, og en bred politisk aftale skal sikre økonomisk kompensation til de berørte kvinder i sagen.
Patienterstatningen er tildelt opgaven med at håndtere godtgørelsesordningen og forventer at modtage de første ansøgninger om godtgørelse i april 2026 ved fremsættelsen af lovforslaget. De første godtgørelser forventes at blive udbetalt i efteråret 2026. På baggrund af den uvildige udredning af antikonceptionspraksis i Grønland i perioden 1960-1991 vurderes det, at cirka 4.500 kvinder kan være berettiget til godtgørelse.
Læs mere om sagen og godtgørelsesordningen i pressemeddelelsen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 10. december 2025: Politisk aftale sikrer økonomisk godtgørelse til grønlandske kvinder i spiralsagen | Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Kort om Patienterstatningen
Patienterstatningen er den myndighed i Danmark, som undersøger og afgør, om patienter kan få erstatning, hvis de er kommet til skade i sundhedsvæsenet eller har fået bivirkninger af medicin.
Patienterstatningen leverer også vejledende udtalelser til Erstatningsnævnet og Udlændingestyrelsen om varigt mén og erhvervsevnetab og udarbejder vejledende udtalelser i forsikringssager. Patienterstatningen behandler og træffer også afgørelse i grønlandske patientskadeerstatningssager.
Siden 1992 har Patienterstatningen løst en samfundsvigtig opgave og behandlet mange tusinde erstatningssager. Patienterstatningsordningen trådte i kraft 1. juli 1992 efter vedtagelsen af lov om patientforsikring. Loven er senere inkorporeret i lov om klage- og erstatningsadgang i sundhedsvæsenet.