Første dansker får erstatning efter COVID-vaccine

En 30-årig kvinde blev i marts måned vaccineret med AstraZeneca i forbindelse med sit arbejde. Et par dage efter vaccinen fik kvinden svær hovedpine, og kvinden fik senere en blodprop i leveren og i hjernen.

Kvinden er en af de patienter, som er blevet diagnosticeret med det sjældne bivirkningssyndrom VITT (Vaccine-induceret Immun Trombotisk Trombocytopeni), der er set i forbindelse med de to vacciner mod COVID-19 fra AstraZeneca og Johnson & Johnson.

”Kvinden får erstatning, fordi det særlige sygdomsbillede med blodprop og lavt antal blodplader er en alvorlig og sjælden bivirkning, når man vaccineres for COVID-19.”, fortæller Patienterstatningens direktør Karen-Inger Bast.

Patienterstatningen har nu anerkendt, at kvindens blodpropper som følge af VITT er en patientskade, der giver ret til erstatning. Kvinden har foreløbig fået erstatning for sin sygeperiode.

Sagen afventer ligeledes en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, idet sagen også er en arbejdsskadesag.

Årsagssammenhæng

Patienterstatningen anerkender patientskaden, fordi kvindens blodprop med overvejende sandsynlighed skyldes AstraZeneca-vaccinen.

Det er et krav for at få erstatning, at bivirkninger med overvejende sandsynlighed kan sammenkædes med vaccinen, og at der er tale om alvorlige og sjældne bivirkninger. Milde og forbigående gener efter vaccinen kan ikke give erstatning.

I denne sag var der en tidsmæssig sammenhæng; kvindens symptomer startede et par dage efter vaccinen og stemmer overens med de symptomer, som det europæiske lægemiddelagentur, EMA, har defineret som den sjældne bivirkning VITT.

4 afviste sager

Patienterstatningen har indtil videre afgjort 5 sager; en anerkendelse og fire afvisninger.

Blandt de afviste sager er en yngre kvinde. I den afviste sag oplevede kvinden feber, vejrtrækningsbesvær, hovedpine og muskelsmerter efter vaccinen i sådan en grad, at hun blev indlagt. På nær en let ugentlig hovedpine forsvandt kvindens øvrige symptomer efterfølgende, og Patienterstatningen vurderede, at kvinden ikke på nuværende tidspunkt har fået varigt mén af vaccinen.

Kvinden var sygemeldt fra sit arbejde i en uge, men havde ikke lidt et indtægtstab eller haft udgifter som følge af bivirkningerne. Kvindens godtgørelse under hendes sygemelding oversteg ikke lovens egetbidrag på 7.971 kr., og hun var derfor allerede af den grund ikke berettiget til erstatning.

I en anden af de afviste sager døde en ældre mand 10 dage efter, han blev vaccineret. Her vurderede Patienterstatningen, at dødsfaldet med overvejende sandsynlighed skyldtes mandens øvrige helbred og ikke var en følge af vaccinen.

158 erstatningssager

Patienterstatningen har indtil videre modtaget 158 ansøgninger om erstatning for bivirkninger efter en COVID-19-vaccine.

Sagerne fordeler sig således: