Sagsnummer 22-2304

Takstmæssig godtgørelse for svie og smerte i periode hvor patienten havde genoptaget sit arbejde delvist

03-09-2025

En 34-årig kvinde blev opereret i knæet og i den forbindelse opstod der skade i form af overskæring af blodåre.

Patienterstatningen anerkendte skaden efter KEL § 20, stk. 1. nr. 4.

Patienterstatningen vurderede, at patienten var berettiget til takstmæssig godtgørelse for svie og smerte i den periode, hvor hun havde været fuldt sygemeldt og en skønsmæssig godtgørelse for svie og smerte i den periode, hvor hun havde genoptaget sit arbejde delvist.

Patienten ankede sagen.

Ankenævnet for Patienterstatningen ændrede Patienterstatningens afgørelse vedrørende godtgørelse for svie og smerte.

Ankenævnet for Patienterstatningen vurderede, at patienten var berettiget til takstmæssig godtgørelse for svie og smerte også i en periode på 3 måneder, hvor hun havde genoptaget sit arbejde delvist og var undergivet fysioterapeutisk behandling.

Afgørelsesdato: 20. oktober 2023 og 5. november 2024 fra Ankenævnet for Patienterstatningen.