En 37-årig mand fik i maj 2016 konstateret forhøjet nyretal, hvorefter hans praktiserende læge henviste ham til behandling på et hospital. Da patienten boede og arbejdede i udlandet, blev henvisningen afvist med begrundelsen, at patienten var udvandret, og ikke var berettiget til vederlagsfri behandling i Danmark.
I februar 2017 fik patienten konstateret svær, indlæggelseskrævende nyrepåvirkning. Fra 5. maj 2017 kom patienten i dialyse, og i august 2020 fik han foretaget nyretransplantation. Undervejs i forløbet vurderede Udbetaling Danmark, at patienten havde været omfattet af den danske sygesikring fra 1. januar 2015 til 31. december 2017.
Patienterstatningen vurderede, at der var sket en forsinket diagnosticering og behandling af nyresygdommen på ca. 8 måneder efter KEL § 21, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.
Patienterstatningen vurderede videre, at man med rettidig behandling med overvejende sandsynlighed ville have udskudt behovet for dialyse og nyretransplantation med op til fire år. Patienten fik 25 % i godtgørelse for varigt mén efter Arbejdsmarkedets vejledende méntabellen punkt. F.3.3. (velfungerende transplanteret nyre).
Patienten ankede afgørelsen.
Den 5. januar 2024 ændrede Ankenævnet for Patienterstatningen skadesdefinitionen, så skaden bestod i, at uafvendelig behandling med dialyse måtte iværksættes 8 måneder før, at det under alle omstændigheder havde været nødvendigt.
Patienterstatningen reducerede i afgørelse af 26. januar 2024 det varige mén med 2/3.
Patienten ankede afgørelsen.
Ankenævnet for Patienterstatningen vurderede i afgørelse af 11. november 2024, at patienten ikke havde ret til godtgørelse for varigt mén.
Ankenævnet for Patienterstatningen vurderede, at den skade patienten var blevet påført, som følge af forsinket diagnosticering af behandlingskrævende nyresygdom, alene var at uafvendelig dialyse måtte iværksættes 8 måneder før, at det under alle omstændigheder havde været nødvendigt. Behandlingsskaden var således alene en midlertidig forværring af hans tilstand i den fremrykkede periode med dialysebehandling.
Den omstændighed at patienten havde behov for behandling med dialyse, og at han efterfølgende fik foretaget en nyretransplantation skyldtes ikke behandlingsskaden, men derimod hans grundsygdom. De gener, patienten havde haft i forbindelse med dialysebehandling efter de fremrykkede 8 måneder, samt hans vedvarende gener, var ikke en følge af den påførte behandlingsskade, men derimod af hans grundsygdom og det deraf følgende behov for behandling.
Afgørelsesdato: 26. januar 2024 og 11. november 2024 fra Ankenævnet for Patienterstatningen.