Sagsnummer 21-8211

Materialesvigt - fiber fra en kanyle medførte skade i øjes glaslegeme

08-02-2023

En 80-årig kvinde fik i forbindelse med behandling for en øjensygdom lavet en Eylea-injektion. Efterfølgende havde hun en fornemmelse af en flue i synsfeltet på venstre øje. Det viste sig ved en efterfølgende operation, at der var et fremmedlegeme i glaslegemet i venstre øje, som viste sig at være en lille fiber fra kanylen, der blev brugt til Eylea-injektionen.

Patienterstatningen vurderede, at der var tale om en skade som følge af materialesvigt fra kanylen og anerkendte skaden efter KEL § 20, stk. 1, nr. 2.

Afgørelsesdato: 16. marts 2022