En 77-årig mand, som boede på et plejehjem, faldt og slog venstre side af kroppen. Han blev tilset af en sygeplejerske på plejehjemmet og fik smertestillende medicin. Dagen efter var han smerteforpint og havde påvirket vejrtrækning. I de efterfølgende dage blev han tiltagende træt og klagede fortsat over smerter.
Manden blev via egen læge indlagt på sygehuset, og det viste sig, at han havde brækket flere ribben på venstre side, havde en blodansamling og luft i brysthulen, og hans ene lunge var faldet sammen. Hans tilstand forværredes, og han afgik ved døden.
Patienterstatningen vurderede, at behandlingen på plejehjemmet var i strid med erfaren specialiststandard, da manden burde være tilset af en læge og indlagt på sygehuset, hvorefter han med overvejende sandsynlighed have overlevet sygeforløbet.
Patienterstatningen vurderede, at kommunen var erstatningspligtig i sagen. Plejehjemmet var organiseret som en selvejende institution, men kommunen havde en driftsoverenskomst med plejehjemmet. Kommunen brugte plejehjemmet til at løse sin myndighedsopgaver på plejeområdet, og via driftsoverenskomsten havde plejehjemmet så tætte bånd til kommunen, at det i praksis fungerede som et kommunalt plejehjem.
Var der derimod tale om et privat friplejehjem uden overenskomst med kommunen, så ville det være regionen, der var erstatningspligtig for skaden, jf. klage- og erstatningslovens § 29, stk. 1, nr. 12.
Afgørelsesdato: 18. marts 2022