Sagsnummer 21-8316

Betændelse i hjertemusklen (myokarditis) efter Pfizer-BioNTechs COVID-19-vaccine

07-02-2023

En 55-årig mand blev vaccineret mod COVID-19 med en vaccine fra Pfizer-BioNTech.

3 ½ uge senere blev han indlagt på sygehuset med betændelse i hjertemusklen og fik indsat en ICD-enhed.

Patienterstatningen vurderede, at vaccinationen mod COVID-19 var årsagen til udvikling af betændelse i hjertemusklen. Der blev lagt vægt på, at betændelse i hjertemusklen (myokarditis) er en kendt bivirkning til Pfizer-BioNTechs vaccine mod COVID-19, og at der var tidsmæssig sammenhæng på cirka tre uger fra vaccinationen til debut af symptomer.

Det blev desuden vurderet, at bivirkningen var tilstrækkelig sjælden og alvorligt, og sagen blev derfor anerkendt efter KEL § 43.

Afgørelsesdato: 5. maj 2022