En 46-årig kvinde, som var i medicinsk behandling for forhøjet blodtryk, blev opereret for et brud på rygsøjlen. Op til operationen blev der ordineret medicinsk behandling til forebyggelse af blodpropper, men denne ordination blev ikke fulgt. Kvinden fik efterfølgende en blodprop i lungen og hjertestop, og hun afgik ved døden.
Patienterstatningen lagde til grund, at det var en forglemmelse, at man ikke havde givet kvinden den ordinerede medicin til forebyggelse af blodpropper. Der blev lagt vægt på, at det ikke fremgik af journalen, at man skulle have gjort sig særlige overvejelser i forhold til ikke at følge ordinationen.
Patienterstatningen kunne ikke afgøre, om dødsfaldet med overvejende sandsynlighed var opstået som følge af den manglende blodpropforebyggende behandling. Patienterstatningen vurderede dog, at det var en klar fejl, at man ikke havde fulgt ordinationen af medicinen, og valgte derfor at lade tvivlen om årsagssammenhængen komme boet til gode. Der blev også lagt vægt på, at risikoen for, at kvinden ville udvikle en blodprop, ville have været reduceret, hvis man havde iværksat blodpropforebyggende behandling.
Dødsfaldet blev derfor anerkendt efter KEL § 21, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.
For lignende sager om lempet bevisbyrde se 11-4905, 13-6553 og 14-8672.
Afgørelsesdato: 25. januar 2016