En 26-årig mand med alkohol-, medicin- og hash-misbrug blev på grund af rygsmerter af egen læge ordineret smertestillende medicin, og udviklede et overforbrug heraf. Han havde desuden været depressiv og været indlagt på psykiatrisk afdeling på grund af selvmordstanker. Han havde også været indlagt med medicinforgiftning.
På grund af fortsatte smerter bad patienten sin læge om at få smerteplastre, og fik ordineret dette. Da han oplevede, at plastrene faldt af i bad, blev han ordineret yderligere plastre. Dagen efter sidste ordination blev patienten fundet død. Han havde 4 smerteplastre på. Obduktionen viste, at han formentlig var død af medicinforgiftning.
Patienterstatningen vurderede, at behandlingen hos egen læge ikke havde levet op til erfaren specialiststandard, da der var ordineret for store mængder smertestillende plastre. Der blev lagt vægt på, at der ikke var lægelig indikation for fortsat ordination af smertestillende, og at det er kendt, at stærk smertestillende medicin let skaber afhængighed. Der blev også lagt vægt på, at patienten var kendt med alkohol-, medicin- og hash-misbrug, og at han havde været depressiv og været indlagt på psykiatrisk skadestue på grund af selvmordstanker.
Patienterstatningen vurderede også, at der var tale om en klar afvigelse fra, hvad der kan forventes af en erfaren alment praktiserende læge. Selvom der var tvivl om, hvorvidt behandlingen var årsagen til dødsfaldet, vurderede Patienterstatningen, at det i fornødent omfang var sandsynliggjort, at der var årsagssammenhæng. Der blev derfor lempet på bevisbyrden på grund af den klare lægelige fejl, og sagen blev anerkendt efter KEL § 20, stk. 1, nr. 1.
For lignende sager med lempelse af bevisbyrden se 11-4905, 14-8672 og 14-8929.
Afgørelsesdato: 12. marts 2014