En 13-årig pige fik foretaget stivgørende operation af ryggen på grund af en fremadskridende rygskævhed. Under operationen opstod der iltmangel til rygmarven, som medførte, at hun udviklede lammelse af arme og ben (tetraplegi) og vejrtrækningsproblemer. Sagen blev anerkendt efter KEL § 20, stk. 1, nr. 4, og merménet blev fastsat til 110 %.
Pigen var født med en kromosomfejl, som gjorde, at hun var mentalt retarderet (psykomotorisk udviklingshæmmet), havde manglende talesprog, nedsat hørelse med behov for anvendelse af høreapparat og nedsat syn. Hun havde desuden pacemaker og epilepsi, og hun havde kun én nyre.
Patienterstatningen vurderede, at pigen på grund af sine forudbestående handicaps ikke besad en arbejdsevne før skaden. Der blev derfor givet afslag på erstatning for erhvervsevnetab efter EAL § 8.
Som sagen viser, er det en betingelse, for at der kan gives erstatning for erhvervsevnetab, at patienten faktisk besad en erhvervsevne før skaden. For børn fastsættes erstatningen på baggrund af méngraden, jf. EAL § 8. Det antages dog i litteraturen, at der ikke ydes erstatning efter denne bestemmelse, hvis barnet ikke havde en potentiel erhvervsevne.
Afgørelsen er i overensstemmelse med dommen U 2013.553 H, hvor der blev givet afslag på erstatning for erhvervsevnetab til to tvillinger, som selv uden behandlingsskaderne havde et varigt mén på 100 % og dermed ingen potentiel erhvervsevne.
For lignende sager se 10-1832 og 15-9594.
Afgørelsesdato: 9. juli 2013