Nye tal viser, at ud af 10.600 ansøgninger til Patienterstatningen kommer blot 140 ansøgninger fra det kommunale sundhedsvæsen. Det vil sige ansøgninger, som kommer fra beboere på plejehjem, i hjemmeplejen, misbrugscentret, genoptræningscentret og andre kommunale tilbud i 2020.
Til sammenligning er der omkring 40.000 beboere alene på plejehjem i Danmark.
De få erstatningssager på det kommunale sundhedsområde bekymrer Patienterstatningens direktør Karen-Inger Bast:
”Det er selvfølgelig lykkeligt, hvis det betyder, at der ikke sker skader i det kommunale sundhedsvæsen. Men jeg kan være bekymret for, om det mere er et udtryk for, at for få kender til muligheden for at søge erstatning”.
Ret til erstatning siden 2018
Siden 2018 har de kommunale plejehjem og behandlingsinstitutioner været omfattet af erstatningsreglerne på samme måde som sygehusene.
Det betyder, at borgere kan få erstatning, hvis der sker skader i forbindelse med sundhedsfaglig behandling; uanset om skaden sker på plejehjemmet, bostedet, døgninstitutionen eller andre af de kommunale tilbud.
En skade kan for eksempel være et uopdaget brud efter fald, medicineringsfejl eller utilstrækkelig sårpleje, som medfører alvorlig infektion.
På trods af lovændringen i 2018, ser Patienterstatningen ganske få sager på området.
”Vi kan se fra tilsynsarbejdet hos Styrelsen for Patientsikkerhed, at der fortsat er problemer med blandt andet forkert medicinering og symptomer, som bliver overset. Men vi kan ikke se det afspejle sig i antallet af erstatningssager – det gør os naturligvis lidt bekymret for, om patienter og pårørende bliver tilstrækkeligt oplyst om muligheden, siger Karen-Inger Bast.
Tryksår kan være alvorlige
Tryksår er en af de typer skader, som jævnligt fører til erstatning i det kommunale sundhedsvæsen, fordi de kan udvikle sig alvorligt, hvis de ikke bliver behandlet i tide.
For nylig har Patienterstatningen for eksempel anerkendt en ansøgning fra familien til en 85-årig kvinde, der boede på et rehabiliteringscenter efter et hospitalsophold.
Kvinden havde behov for en særlig type madras for at undgå tryksår. Den fik hun for sent og udviklede derfor tryksår, som blev så slemme, at begge hendes ben måtte amputeres. Selve erstatningen er endnu ikke opgjort.
Læs om erstatning i plejesektoren
Personalet spiller afgørende rolle
Sundhedspersoner har ifølge loven pligt til at oplyse patienter om deres mulighed for erstatning, når det er relevant. Hvis patienten ikke selv er i stand til det, er det sundhedspersonalets pligt at hjælpe patienten med at få ansøgt.
Patienterstatningens egne data tyder da også på, at det sundhedsfaglige personale spiller en stor rolle, når patienter søger om erstatning. For patienter får i højere grad erstatning, når personalet har oplyst om erstatningsmuligheden.
”Personalet gør i forvejen en stor indsats, og de spiller en afgørende rolle i forhold til at vejlede borgere og pårørende om erstatning, hvis uheldet skulle være ude. De kan også bidrage til at vejlede i de situationer, hvor der klart ikke er sket en skade, så vi ikke får grundløse sager ind. Jeg håber derfor at kommunerne vil kaste sig endnu mere ind i oplysningskampen”, siger Karen-Inger Bast.
Som følge af COVID-19-pandemien har Patienterstatningen sat gang i en oplysningsindsats målrettet de sundhedspersoner, der blandt andet arbejder i kommunerne.
Læs Patienterstatningens årstal 2020