En 95-årig kvinde afgik ved døden som følge af en forkert dosis medicin i forbindelse med behandlingen på hospitalet efter en faldulykke. Kvindens voksne søn, som hun delte bopæl med, søgte herefter om erstatning.
Patienterstatningen tilkendte sønnen et overgangsbeløb, men gav afslag på forsørgertabserstatning, da kvinden ikke kunne anses for at forsørge sønnen i lovens forstand.
Dette tiltrådte Ankenævnet for Patienterstatningen, og sagen blev indbragt for retten.
Byretten lagde til grund, at den afdøde kvinde, frem til sin død, havde delt bopæl med sin søn i 13 år. Kvinden havde desuden hver måned overført hele sin pension på ca. 7.400 kr. til sin søn og dennes hustru som bidrag til betaling af bl.a. fællesudgifter og mad. Byretten lagde derfor til grund, at der havde været et økonomisk fællesskab i den periode, de boede sammen.
Byretten fandt det dog ikke godtgjort, at moren havde bidraget til sønnens underhold i en sådan grad, at der var grundlag for at tilkende ham forsørgertabserstatning. Byretten lagde vægt på, at sønnen ikke var afhængig af morens indtægter, hverken før eller efter hendes død, for at kunne opretholde en almindelig levestandard.
Sagen blev indbragt for landsretten, som var enige i byrettens begrundelse og resultat. Sønnen var derfor ikke berettiget til forsørgertabserstatning.
Sagen er offentliggjort i den offentlige domsdatabase nr. 580/25.
Afgørelsesdato: 31. marts 2025