Sagsnummer 25-0241

Forsinket behandling af lungekræft som følge af softwarefejl medførte øgede gener og en forringet overlevelsesprognose

08-09-2026

En 60-årig mand blev diagnosticeret med lungekræft efter en biopsi i februar 2024. Som følge af en fejl i et softwarepogram fandt og diagnosticerede man ikke manden med EGFR-mutation, da mutationssvaret ved en fejl blev filtreret væk. Manden blev henvist til livsforlængende behandling, som startede i marts 2024. Manden havde som følge af behandlingen mange bivirkninger.

I september 2024 foretog man en ny biopsi, der viste EGFR-mutation.  Man omlagde herefter kræftbehandlingen.

Patienterstatningen vurderede, at en del af patientens bivirkninger i forbindelse med kræftbehandlingen kunne have været mindre og lettere at håndtere, hvis man havde givet den rette behandling mod EGFR-mutation.

Patienterstatningen lagde desuden til grund, at mandens 5-årige statistiske overlevelsesprognose blev væsentlig forringet som følge af forsinkelsen af den korrekte behandling.

På den baggrund var betingelserne i KEL § 20, stk. 1, nr. 2, opfyldt.

Afgørelsesdato: 11. april 2025