En 28-årig kvinde fik foretaget en sen abort på grund af alvorlig misdannelse ved fosteret. Man foretog i den forbindelse en vævsprøve fra fosteret, som gik tabt, og fosteret blev derfor ikke undersøgt for genetisk fejl.
Patienterstatningen afviste sagen, da den ikke var omfattet af lovens dækningsområde.
Patienterstatningen udtalte, at KEL gælder for skader, der er påført patienten, jf. KEL § 19, stk. 1, og stk. 2.
Patienterstatningen bemærkede, at kvinden ikke kunne betragtes som patient i sagen, da det var fosterets væv, der blev sendt til undersøgelse.
Derudover lagde Patienterstatningen vægt på, at fosteret heller ikke kunne betragtes som patient efter lovens definition, idet ufødte børn (fostre) først kan anses som patienter, når de fødes levende, hvilket ikke var tilfældet i sagen.
På den baggrund kunne Patienterstatningen derfor ikke behandle sagen.
Afgørelsesdato: 25. november 2025