En 48-årig mand afgik ved døden som følge af forsinket diagnose af blodprop i hjertet. Dødsfaldet blev anerkendt efter KEL § 21, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.
Afdødes ægtefælle blev tilkendt forsørgertabserstatning efter EAL § 13.
Afdødes ægtefælle havde to særbørn under 18 år, som afdøde ikke en havde en legal forsørgelsespligt overfor.
Børnenes biologiske far var fængslet i Brasilien. Ingen af børnene modtog børnebidrag fra ham, og de havde ingen relation eller kontakt til ham.
Afdødes ægtefælle havde eneforældremyndighed over børnene og en forsørgelseserklæring var underskrevet af afdøde.
Patienterstatningen vurderede, at afdøde reelt havde forsørget ægtefællens to særbørn, og at de derfor var berettiget til erstatning for forsørgertab efter EAL § 12. Da den biologiske far ikke betalte bidrag til børnene, blev erstatningen efter EAL § 12 beregnet efter EAL § 14, svarende til den erstatning børnene ville have fået, hvis afdøde havde haft en legal forsørgelsespligt overfor dem.
Afgørelsesdato: 14. april 2025