En 53-årig mand fik som led i udredning for sine symptomer foretaget en HIV-test. Denne var svagt positiv, og manden blev informeret om det positive svar på HIV-testen. Han blev henvist til en specialistafdeling. To dage senere var der svar på nye blodprøver, og disse viste, at manden ikke havde HIV, og at der først havde været tale om en falsk positiv test. 

Den fejlagtige diagnose medførte en svær psykisk reaktion hos manden med selvmordstanker, og han blev efterfølgende behandlet for sine psykiske gener, bl.a. på en klinik for angstlidelser. 

Patienterstatningen traf 22. november 2018 afgørelse om, at behandlingen levede op til erfaren specialiststandard, og at det forhold, at man sædvanligvis ikke afventer, at det svagt positive svar bliver dobbelttjekket, før man giver besked om blodprøveresultatet. Patienterstatningen afviste derfor sagen efter KEL § 21, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Ankenævnet for Patienterstatningen tiltrådte afgørelsen. 

Sagen blev indbragt for byretten og på baggrund af en udtalelse fra Retslægerådet genoptog Ankenævnet for Patienterstatningen sagen og anerkendte ved afgørelse 14. december 2021, at manden var påført en skade i form af følger efter en forbigående forværring af belastningsreaktion.   

Der blev lagt vægt på Retslægerådets udtalelse om, at det ikke var i overensstemmelse med almindelige anerkendte lægefaglige retningslinjer at informere en patient om resultatet af et prøvesvar som værende positivt uden, at man har betonet usikkerheden omkring en enkelt positiv HIV-test og understreget, at man ikke kan bruge prøvesvaret, førend man har sikret sig, at en ny prøve også udkommer med positivt resultat.

Der blev også lagt vægt på, at Retslægerådet havde udtalt, at behandlingen på sygehuset med mere end 50 % sandsynlighed medførte, at manden udviklede en belastningsreaktion. Der blev lagt vægt på, at manden oprindelig kom fra et andet land, og selvom han havde levet mange år i Danmark, vurderedes det at skyldes hans etniske og kulturelle baggrund, hvor det er forbundet med stor skyld og skam at blive HIV-diagnosticeret, at han blev så psykisk påvirket af diagnosen, som han gjorde.

Sagen blev herefter sendt tilbage til Patienterstatningen til opgørelse af erstatning. 

Patienterstatningen tilkendte 29. august 2022 en skønsmæssig godtgørelse for svie og smerte på 20.000 kr. for en forbigående forværring af en belastningsreaktion, som skønsmæssigt stod på i 6 måneder. Der blev samtidig givet afslag på godtgørelse for øvrige erstatningsposter. 

Ankenævnet for Patienterstatningen stadfæstede afgørelsen 25. november 2022, og sagen blev herefter indbragt for byretten. 

Der blev indhentet en ny udtalelse fra Retslægerådet, hvor rådet udtalte at belastningsreaktionen med en sandsynlighed på mere end 50 % ikke var forbigående og den vurderedes ikke at være udtryk for en forværring af en allerede bestående tilstand.

På baggrund af ny udtalelse fra Retslægerådets genoptog Ankenævnet for Patienterstatningen sagen og traf ny afgørelse 21. december 2023 hvor det blev vurderet, at patienten var påført en skade i form af en belastningsreaktion som følge af behandlingen. Det blev anført, at der hverken var tale om en forbigående eller en forværring af en allerede bestående tilstand. 

Ankenævnet sendte derfor sagen tilbage til Patienterstatningen til yderligere belysning af belastningsreaktionen og opgørelse af erstatningen. 

Patienterstatningen tilkendte herefter godtgørelse for varigt mén på 10 % for svær uspecificeret belastningsreaktion. Derudover blev der tilkendt godtgørelse for svie og smerte samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab på 75 %. 

Afgørelsesdato: 29. august 2022 og 30. januar 2024 samt 14. december 2021 og 21. september 2023 fra Ankenævnet for Patienterstatningen.