Forsinket diagnose af kræft medførte erstatning til en kvinde og hendes ufødte barn, der måtte forløses tidligt

En 41-årig kvinde fik forsinket diagnosticeringen og behandlingen af nyrekræft i 9 måneder. I mellemtiden var kvinden blevet gravid. For at kunne behandle kvindens kræftsygdom, måtte barnet forløses i uge 32 samtidig med, at man fjernede kræftknuden i kvindens nyre.

Patienterstatningen vurderede, at både kvinden og hendes barn var berettiget til erstatning som følge af den forsinkede diagnose. Sagen blev anerkendt efter KEL § 21, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Kvinden fik erstatning for forringet overlevelsesprognose som følge af den forsinkede diagnose og for midlertidige gener i forsinkelsesperioden. Barnet fik erstatning for den tidligere forløsning i form af godtgørelse for svie og smerte i indlæggelsesperioden.

Afgørelsesdato: 25. marts 2021 (20-0339) og 29. april 2022 (19-3503)