Sagsnummer 14-7124

Fald på plejecenter ikke omfattet af loven

23-04-2015

En 91-årig mand anmeldte, at han under et ophold på et plejecenter ved et uheld var faldet ud af sengen og havde pådraget sig et brud på hoften.

Patienterstatningen vurderede, at det pågældende plejecenter var omfattet af dækningsområdet for klage- og erstatningsloven. Skader opstået i forbindelse med ulykker er imidlertid kun omfattet af loven, hvis ulykken sker på et sygehus.  

Da skaden ikke var sket i forbindelse med, at beboeren blev behandlet på plejecenteret, men fordi han ved et uheld var faldet ud af sengen, blev sagen afvist efter KEL § 21, stk. 2.

Afgørelsesdato: 27. august 2014