Sagsnummer 10-1931

Brystkræft ikke udviklet som følge af hormonbehandling

19-11-2013

En 52-årig kvinde fik i 2006 diagnosticeret knoglesammenfald (osteoporose) og blev sat i hormonbehandling med lægemidlet Activelle, som er et kombineret østrogen og gestagen præparat. I 2009 fik hun diagnosticeret brystkræft og måtte have fjernet det ene bryst.  

Kvinden søgte erstatning, fordi hun mente, at brystkræften var forårsaget af hormonbehandlingen.

Patienterstatningen indhentede en udtalelse fra Lægemiddelstyrelsen og en speciallægevurdering fra en onkolog. Begge refererede undersøgelser, der viste, at risikoen for at udvikle brystkræft uden kendte disponerende faktorer er langt større end risikoen for at udvikle brystkræft efter hormonbehandling. 

Sagen blev derfor afvist, da der ikke med overvejende sandsynlighed var årsagssammenhæng mellem hormonbehandlingen og udviklingen af brystkræft.

Sagen blev anket til Lægemiddelskadeankenævnet, som tiltrådte afgørelsen.

Afgørelsesdato: 19. maj 2011