En 18-årig dreng, der led af spastisk lammelse (cerebral parese) af arme og ben, fik foretaget en stivgørende operation i lænden. Efter operationen udviklede han ufrivillige bevægelser af arme og ben i en sådan grad, at han må spændes fast til en kørestol og have hjælp til alle daglige gøremål. Skaden blev anerkendt efter KEL § 20, stk. 1, nr. 4.
Før skaden havde patienten udover sin spastiske lammelse også manglende muskelkoordination i armene og perioder med stærke smerter i led og muskler. Han havde derfor problemer med at udføre almindelige dagligdags aktiviteter og udtrættedes hurtigt både fysisk og psykisk. Han var blevet bevilget for-revalidering til HF og mente selv, at han kunne udfylde et almindeligt arbejde, hvis der blev kompenseret for hans handicap med hjælpemidler og måske også nedsat arbejdstid. Efter skaden var det usandsynligt, at han ville blive i stand til at arbejde.
Patienterstatningen vurderede, at patienten allerede før behandlingsskadens indtræden havde en nedsat erhvervsevne, og at han ikke med overvejende sandsynlighed kunne have varetaget et arbejde på almindelige vilkår. Han ville have haft væsentlige erhvervsmæssige begrænsninger med behov for skånehensyn på grund af sit medfødte handicap. Han kunne ikke have klaret et arbejde på ordinære vilkår, men ville under alle omstændigheder have fået et arbejde på særlige vilkår, f.eks. fleksjob eller skånejob. Som følge af skaden havde patienten helt mistet denne erhvervsevne, og erhvervsevnetabet blev derfor fastsat til 100 %.
Årslønnen skal udtrykke værdien af skadelidtes arbejdskraft før skaden. Det betyder, at årslønnen skal fastsættes, så den svarer til, hvad skadelidte kunne have tjent i et arbejde. Da patienten i den konkrete sag højst kunne have klaret et arbejde på særlige vilkår, blev årslønnen skønsmæssigt fastsat til 150.000 kr.
Ved fastsættelse af erstatning for erhvervsevnetab skal der tages højde for, om patienten selv uden skaden ville have erhvervsmæssige begrænsninger og skånebehov. Der kan tages højde for de forventede erhvervsmæssige begrænsninger enten ved fastsættelsen af procenten eller ved fastsættelsen af årslønnen. I denne sag var der ingen tvivl om, at patienten allerede ved skadens indtræden havde væsentlige erhvervsmæssige begrænsninger og skånebehov, og at han aldrig ville være kommet i ordinær beskæftigelse. Da værdien af hans arbejdskraft derfor langt fra var ”normal”, blev der taget højde for de forventede erhvervsmæssige begrænsninger ved fastsættelsen af årslønnen.
Afgørelsesdato: 27. august 2012