En 65-årig mand med en alvorlig kræftlidelse blev indlagt med en flere døgn gammel blodprop i hjertet. Efter en undersøgelse af hjertets kranspulsårer fandt man indikation for at foretage ballonudvidelse og bypass. Under operationen var wiren til ballonudvidelsen én gang ude i hjertesækken.
Nogle dage efter operationen blev patienten pludselig dårlig, og der opstod blødning fra næsen, som man ikke kunne stoppe med ballonanlæggelse. Røntgenbilleder viste, at patienten havde en kræftsvulst ved lungerne, og at der var spredning til lymfeknuder, lungehule, lever, milt og rygsøjle.
I det efterfølgende forløb konstaterede man, at patienten havde pådraget sig en infektion, der havde spredt sig til hjertet, og hans almentilstand blev dårligere. Patienten afgik ved døden ca. 2 uger efter behandlingsforløbets opstart.
Perforationen af hjertesækken samt betændelse i hjertet blev anerkendt som en sjælden og alvorlig skade. Da patienten var afgået ved døden som følge af behandlingen, skulle Patienterstatningen herefter tage stilling til erstatning for forsørgertab til den efterlevende ægtefælle.
Patienterstatningen vurderede, at patienten på grund af sin udbredte kræftlidelse med høj grad af sandsynlighed ville være afgået ved døden inden for 1-6 måneder, også selvom patientskaden ikke var indtrådt. Såvel erstatningen for forsørgertab som overgangsbeløbet blev derfor i henhold til praksis nedsat med 4/5.
For lignende sager henvises til 02-1900 og 07-1164.
Afgørelsen blev anket til Ankenævnet for Patienterstatningen, som tiltrådte, at erstatningen for forsørgertab skulle nedsættes med 4/5. Nævnet fandt imidlertid ikke, at der var hjemmel til at foretage nedsættelse af overgangsbeløbet. Denne praksis har Patienterstatningen fulgt siden.
Afgørelsesdato: 23. august 2006