En 54-årig kvinde med lungekræft fik hjertestop i forbindelse med en operation med udtømning af tiltagende væskedannelse ved hjertet. Kvinden døde få dage efter.
I forbindelse med operationen havde man ved et uheld injiceret 500 mg Propofol (bedøvelsesmiddel) i løbet af få minutter i stedet for det anbefalede maximum på 4 mg/kg/time, svarende til 252 mg/time.
Patienterstatningen vurderede på baggrund af en speciallægevurdering, at patientens hjertestop, hjerneblødning og dødsfald med overvejende sandsynlighed kunne henføres til overdoseringen af Propofol.
Afdøde efterlod sig en ægtefælle, som efter EAL § 13 var berettiget til erstatning for tab af forsørger, beregnet som 30 % af den erstatning, som afdøde ville have opnået ved fuldstændigt tab af erhvervsevnen.
Det fremgik imidlertid af den indhentede speciallægevurdering, at afdødes overlevelsesprognose ved ukompliceret behandling skønnedes at være af størrelsesordenen ganske få måneder. En supplerende vurdering præciserede, at vurderingen var baseret på statistiske analyser, og at sandsynligheden for en overlevelsesprognose på 1 henholdsvis 2 år ved ukompliceret behandling var 0 %.
Patienterstatningen fandt på den baggrund, at der forelå så høj grad af sandsynlighed for, at afdøde ville være død som følge af sin cancersygdom inden for ganske få måneder, selvom behandlingsskaden ikke var indtruffet, at der burde foretages reduktion af forsørgertabserstatningen i overensstemmelse med praksis.
Patienterstatningen tog ved beregningen af forsørgertabserstatningen udgangspunkt i reduktionsreglen i den dagældende EAL § 9, stk. 1, og afdødes ægtefælle blev fundet berettiget til 8,5 % af forsørgertabserstatningen for hvert år afdøde forventeligt ville have levet ved optimal og ukompliceret behandling. Patienterstatningen fandt herefter, at afdødes ægtefælle var berettiget til 8,5 % af fuld forsørgertabserstatning, svarende til en maksimal restlevetid på 1 år.
Begravelsesudgifterne blev dækket fuldt ud, da der i henhold til retspraksis ikke er hjemmel til at reducere erstatningen for begravelsesudgifter, selvom afdøde uafhængigt af behandlingsskaden ville være afgået ved døden inden for kortere tid.
Ovennævnte sag er et eksempel på reduktion af erstatningen efter patientforsikringsloven som følge af hypotetisk årsagskonkurrence. Erstatningen blev reduceret, da patienten med meget stor sandsynlighed ville være afgået ved døden inden for kortere tid, selvom hun ikke var blevet påført patientskaden.
Se om samme problemstilling og metoden for reduktion i Patienterstatningens årsberetning 1999 side 80 ff.
For lignende sager henvises til 06-0994 og 07-1164.
Afgørelsesdato: 27. august 2003