En kvinde på 31 år blev indlagt på hospitalet med smerte i det ene ben. Ved en ultralydsundersøgelse fandt man en blodprop i benet. Ved en efterfølgende kontrol på hospitalet klagede kvinden over hævelse i benet om morgenen samt uro og smerter i benet i løbet af dagen.
Kvinden anmeldte skaden til Patienterstatningen, idet hun mente, at hun havde fået blodproppen som følge af indtagelsen p-piller, og nu havde varige gener efter blodproppen.
Patienterstatningen vurderede, at behandlingen med p-piller med overvejende sandsynlighed var årsag til blodproppen. Patienterstatningen vurderede, at en blodprop er mere alvorlig, en hvad man med rimelighed bør tåle. Der blev ved vurderingen lagt vægt på, at p-pillen var givet med henblik på behandling af en relativ ufarlig grundlidelse i form af cyster på æggestokken og bumser.
Afgørelsesdato: 28. august 2009