Den 25. januar 1994 blev et barn født med en hjerneskade som følge af iltmangel under fødslen. Den 2. februar 1994 blev moderen orienteret om, at en CT-scanning af barnets hjerne viste tegn på blivende skader i hjernen som følge af iltmanglen. I marts måned samme år indledte moderen en klagesag hos Styrelsen for Patientsikkerhed.
Først i maj måned 2001 anmeldte moderen sagen til Patienterstatningen, idet hun under et af sit barns mange indlæggelser tilfældigt havde set Patienterstatningens erstatningspjece i et venteværelse på sygehuset. Først på dette tidspunkt, og altså ved en ren tilfældighed, fik hun kendskab til Patienterstatningen.
Patienterstatningen afviste at realitetsbehandle sagen, idet denne var forældet iht. PFL § 19. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at moderen allerede kort efter fødslen blev gjort bekendt med, at hendes barn var påført en skade, og at skaden kunne være en følge af behandlingen. Da anmeldelsen først indgik i Patienterstatningen mere end fem år efter dette tidspunkt, var sagen forældet.
Det er Patienterstatningens vurdering, at forældelsesfristen i henhold til PFL § 19 begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor patienten eller dennes værge får kendskab til, at der er indtrådt en skade, og at skaden kan være en følge af behandlingen. Det forhold, at patienten ikke er blevet orienteret om patienterstatningsordningen eller på anden måde har fået kendskab til denne, suspenderer ikke forældelsesfristen.
Patientforsikringsloven indeholder ikke nogen anmeldelsespligt for de skadevoldende sygehuse. Orientering af skadelidte patienter om deres erstatningsmuligheder må dog siges at være en naturlig del af lægens informationspligt, og Patienterstatningen finder det da også dybt beklageligt, at moderen hverken i forbindelse med fødslen eller i forbindelse med det årelange efterfølgende kontrolforløb af barnet blev orienteret om de erstatningsmuligheder, der findes i patienterstatningsordningen.
Med virkning fra den 1. januar 2004 blev der i patientforsikringslovens § 4a indført en pligt for sundhedspersonalet til at informere patienter om muligheden for at søge erstatning. Denne informationspligt er videreført i klage- og erstatningslovens § 23. Denne regel ændrer ikke patienternes muligheder for at opnå erstatning gennem Patienterstatningen. Hvis informationspligten ikke er overholdt, har patienten dog mulighed for at rejse et erstatningskrav mod den pågældende sundhedsperson.
For lignende sager se 14-5426 og 17-2985.
Afgørelsesdato: 15. oktober 2001