En 23-årig kvinde med svær hudlidelse (akne) havde tidligere været i behandling herfor med præparatet Roaccutan. I februar 1996 blev patienten atter sat i behandling med Roaccutan, idet hendes akne havde vist sig særdeles svært behandlelig. Efter en pause i behandlingen blev denne atter genoptaget i marts 1998.
I september samme år henvendte patienten sig hos egen læge, idet hun gennem nogle måneder havde udviklet udtalte depressive symptomer. Man iværksatte samtaleterapi samt behandling med antidepressiv medicin, idet patienten havde voldsomme gener i form af angst, selvbebrejdelse m.m.
Patienten fik det gradvist bedre og anmeldte sagen til Patienterstatningen, idet hun klagede over, at hun havde pådraget sig depressionen som følge af behandlingen med Roaccutan.
Da der alene var tale om psykiske gener, kunne sagen efter loven ikke anerkendes, hvorfor Patienterstatningen måtte afvise sagen under henvisning til, at patienten ikke var påført en fysisk skade.
Afgørelsesdato: 30. september 1999