Sagsnummer 99-1476

Neurologisk skade efter bedøvelsesmiddel

11-08-2009

En 53-årig mand fik forud for en knæundersøgelse anlagt spinalbedøvelse, idet man hertil anvendte bedøvelsesmidlet Xylocain tung. I umiddelbar tilknytning til indstikket mærkede patienten et voldsomt smertejag ned i benene samt et spjæt i venstre ben.

Nogle timer efter bedøvelsen konstaterede patienten en sovende ubehagsfornemmelse fra navleniveau og nedefter og ud i benene, ligesom han havde vanskeligt ved at holde på vandet. Patienten var endvidere generet af ufrivillig afføring, impotens og hovedpine.

Patienterstatningen vurderede, at skaden med overvejende sandsynlighed var en følge af behandlingen med Xylocain tung. Da denne skade overgik, hvad patienten måtte tåle i forbindelse med en knæundersøgelse, blev sagen anerkendt.

Afgørelsesdato: 25. oktober 2000