En 49-årig kvinde blev i januar 1999 sat i behandling med Cisordinol depot som led i behandlingen af en mangeårig psykiatrisk lidelse i form af skizoaffektiv psykose.
Patienten klagede til Patienterstatningen over bivirkninger til behandlingen, idet hun havde fået kramper i hænder og ben, balanceproblemer samt tankebesvær.
Da der var tale om en behandling rettet mod en mangeårig og meget alvorlig psykiatrisk lidelse, afviste Patienterstatningen sagen under henvisning til, at skaden ikke gik ud over, hvad patienten måtte acceptere i forbindelse med behandlingen af sin skizoaffektive psykose.
Afgørelsesdato: 19. oktober 1999