Sagsnummer 02-1652

Hårtab ikke relation til bedøvelsesmiddel

06-08-2009

En 36-årig mand kom ind på skadestuen, efter at han havde pådraget sig en flænge i hovedbunden. I forbindelse med, at flængen skulle sys, blev der anvendt Lidocain som infiltrationsbedøvelse. En måneds tid efter begyndte han at tabe håret på hovedet.

Patienterstatningen fandt ikke, at der var årsagssammenhæng mellem hårtabet og injektionen med Lidocain, og sagen blev afvist efter LMSL § 1, stk. 1, og § 7 (KEL § 38, stk. 1, og § 44).

Der blev ved vurderingen lagt vægt på, at hårtab vides at kunne udløses af traumer og det dermed forbundne stress. Hårtab er desuden ikke en kendt bivirkning til Lidocain. 

Afgørelsesdato: 6. december 2002