Sagsnummer 04-1211

Epilepsipræparat førte til skaldethed

06-08-2009

En 29-årig kvinde, der i en årrække havde lidt af epilepsi og i den forbindelse havde været i behandling med forskellige præparater, kom i behandling med Valproat. Hun havde tidligere været i behandling med dette præparat med god effekt. Kort tid efter opstart af behandlingen fik hun hårtab, som efterhånden endte med, at hun blev helt skaldet.

Patienterstatningen vurderede, at skaden i form af skaldethed ikke var tilstrækkeligt alvorlig set i forhold til, at hun var under behandling for en meget vanskelig behandlelig epilepsi. Skaden kunne derfor ikke anerkendes efter LMSL § 6 (KEL § 43).

Afgørelsesdato: 12. oktober 2004