En 62-årig mand fik anerkendt en behandlingsskade i forbindelse med en operation i januar 2010. Patienten fik godtgørelse for svie og smerte og varigt mén.
Patienterstatningen tilkendte efterfølgende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for mistede løntillæg frem til 30. juni 2010, hvor manden fratrådte sin tidligere ansættelse.
Efterfølgende var han raskmeldt frem til august 2012, hvor han gik på folkepension. Patienterstatningen vurderede, at han ikke var berettiget til yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab.
Dette tiltrådte Ankenævnet for Patienterstatningen, og sagen blev indbragt for retten.
Under retssagen blev der indhentet en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som vurderede, at skaden havde medført et erhvervsevnetab på 65 %. Der blev bl.a. lagt vægt på, at manden kunne have fortsat med at arbejde, hvis skaden ikke var sket, evt. med mindre skånehensyn, og at skaden havde medført væsentlige skånehensyn.
Ankenævnet for Patienterstatningen genoptog derefter sagen og fastholdt, at manden ikke havde ret til erstatning for erhvervsevnetab. Der blev lagt vægt på, at manden var gået på folkepension i august 2012, og at han havde været raskmeldt og stået fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet frem til dette tidspunkt. Der var ikke oplysninger om erhvervsmæssige begrænsninger, og der var ikke gennemført en afklaring, der kunne bidrage til at løfte bevisbyrden og skabe et fyldestgørende grundlag for at vurdere et eventuelt erhvervsevnetab som følge af skaden. Der var derfor ikke forud for pensionstidspunktet et forsvarligt grundlag for at skønne over erhvervsevnetabet.
Den omstændighed, at manden havde valgt at gå på folkepension på et tidspunkt, hvor hans fremtidige evne til at genoptage sit arbejde var uafklaret, medførte ikke, at han var berettiget til erstatning for erhvervsevnetab.
Byretten lagde vægt på, at manden i august 2010 havde underskrevet en rådighedserklæring over for sin A-kasse, hvor han på tro og love erklærede, at han var rask og stod fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet fra 8. juli 2020, og at han var i stand til at påtage sig arbejde på fuld tid med dags varsel. Retten lagde også vægt på, at manden var blevet tilbudt en afklaring af sin arbejdsevne, og at han i en periode havde deltaget i aktivering med henblik på at opnå ordinær beskæftigelse eller ansættelse med løntilskud. I maj 2012 blev det noteret, at han var aktivt arbejdssøgende og stod fuldt til rådighed.
Byretten mente derfor ikke, at der var det fornødne grundlag for at tilsidesætte Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelse. Han var derfor ikke berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter 30. juni 2010 eller erstatning for erhvervsevnetab.
Østre Landsret stadfæstede byrettens dom og bemærkede, at det ikke kunne føre til andet resultat, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring flere år efter mandens overgang til folkepension vurderede i en vejledende udtalelse, at hans erhvervsevnetab var 65 %.
Afgørelsesdato: 15. november 2022.