En 20-årig mand fik ved operation for benlængdeforskel indopereret et benforlængende marvsøm.
Efterfølgende konstaterede man, at det indsatte marvsøm rustede, hvorefter det blev fjernet ved operation cirka 1 år efter indsættelsen.
Patienterstatningen vurderede, at det indsatte teleskoperende marvsøm rustede som følge af fejl/materialesvigt ved marvsømmets glidemekanisme, hvilket med overvejende sandsynlighed medførte udvikling af forøget knoglevæv og smerter i det område af låret, hvor marvsømmet teleskoperede.
Patienterstatningen lagde vægt på, at der var betydelig fortykkelse af lårbensknoglen i området omkring sømmet, og at man ved re-operationen fandt rustlignende forandringer i glidemekanismen i marvsømmet.
Patienten fandtes berettiget til erstatning efter KEL § 20, stk. 1, nr. 2 (materialesvigt).
Afgørelse 27. oktober 2022.