En patient gennemgik efter hjerteoperation (PCI) et rehabiliteringsforløb med træning i et kommunalt træningscenter. Af journalen fra træningscenter fremgår det, at han bl.a. trænede med elastik og andre øvelser. Patienten stoppede træningen på grund af mange bensmerter. Ved udredning for smerterne oplyste han, at han under træning med elastik 4-5 måneder tidligere pludselig oplevede smerter i venstre læg, og han havde haft disse smerter siden. MR-skanning viste diskusprolaps forenelig med smerterne.
Patienterstatningen vurderede, at der med overvejende sandsynlighed opstod en diskusprolaps i forbindelse med træningsøvelserne.
Patienterstatningen vurderede videre, at der var tale om en sjælden og alvorlig komplikation til træningsforløbet.
Ankenævnet for Patienterstatningen vurderede, at diskusprolapsen ikke med overvejende sandsynlighed var opstået eller forværret som følge af træningen, men mere sandsynligt skyldes forhold hos patienten selv.
Ankenævnet lagde vægt på, at det er velkendt, at diskusprolapser udvikler sig over tid, typisk som følge af
slidgigt på diskusskiven, bortset fra sjældne tilfælde, hvor en diskusprolaps opstår akut i forbindelse med et
betydeligt traume i form af f.eks. fald fra højder eller et trafikuheld. Symptomerne fra diskusprolapsen kan derimod indtræde spontant under dagligdagsaktiviteter og under uvante aktiviteter eller traumer.
Ankenævnet vurderede, at behandlingen i form af let genoptræning med cykling og lette øvelser med elastik ikke kunne betragtes som et betydeligt traume, som er egnet til at påføre en diskusprolaps. Træningen kunne tværtimod sammenlignes med almindelig dagligdagsaktivitet.
Selvom patienten ikke havde kliniske tegn på en diskusprolaps, er det forhold, at han efterfølgende fik påvist en diskusprolaps med forsnævring af rodkanalen, ikke et udtryk for en skade forårsaget af behandlingen. Der var en tidsmæssig sammenhæng mellem behandlingen og genernes opståen, men det var ikke i sig selv nok til, at generne med overvejende sandsynlighed kunne anses som en følge af behandlingen.
Afgørelse af 21. oktober 2022 ændret ved Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelse af 11. januar 2023.