En kvinde blev tilkendt erstatning for en skade opstået som følge af forsinket diagnosticering af en blodprop i hjertet.
Kvinden fik efterfølgende afslag på dækning for kritisk sygdom fra sit forsikringsselskab. Afslaget blev begrundet med, at der kun kunne ske udbetaling, hvis diagnosen var blevet stillet samtidig med de første symptomer. Kvinden rejste derfor krav om erstatning for den mistede forsikringsudbetaling.
Patienterstatningen afviste kravet med den begrundelse, at den manglende udbetaling af forsikring ikke er omfattet af EAL § 1, men må betragtes som et rent økonomisk tab, der efter praksis ikke kan erstattes.
Patienterstatningen var opmærksom på, at skadelidte i FED 2017.96 Ø fik medhold i sit krav på erstatning for mistet forsikringsudbetaling for kritisk sygdom efter en diagnoseforsinkelse. Dommen vedrørte dog ikke en afgørelse efter KEL eller EAL. Erstatningskravet var derimod rejst direkte over for hospitalet efter de almindelige erstatningsretlige regler.
Kvinden ankede afgørelsen.
I ankeudtalelsen bemærkede Patienterstatningen, at tab i form af mistet dækning for kritisk sygdom ikke falder ind under de udgifter, der kan erstattes efter EAL § 1, idet mistet forsikringsdækning er et formuetab.
Ankenævnet for Patienterstatningen var enig i, at kvinden ikke havde ret til erstatning for mistet udbetaling fra kritisk sygdomsforsikring, jf. EAL § 1. Ankenævnet henviste til begrundelsen i Patienterstatningens afgørelse og ankeudtalelse.
Ankenævnet bemærkede, at det forhold, at forsikringssummen skulle give kvinden økonomisk mulighed for at lette tilværelsen under sygdomsforløbet, herunder til brug for tilkøb af ekstra pleje og behandling, rekreationsophold eller ændringer i hjemmet, ikke ændrede på, at der var tale om et formuetab. Det blev også bemærket, at konkrete ekstraudgifter af nævnte karakter, der skyldes en behandlingsskade, kan erstattes efter EAL § 1, hvis de er nødvendige og relevante, og de kan dokumenteres.
For så vidt angik FED 2017.96 Ø blev det bemærket, at dommen ikke vedrører en afgørelse efter KEL eller EAL. Det pågældende erstatningskrav var rejst direkte over før hospitalet, og grundlaget for erstatningskravet var, at hospitalet efter rettens vurdering havde handlet culpøst.
Ankenævnet stadfæstede derfor afgørelsen (AfP 2021-9261).
Afgørelsesdato: 24. august 2021