En 76-årig kvinde afgik ved døden som følge af en behandlingsskade. Patienterstatningen anerkendte sagen og tilkendte erstatning for begravelsesomkostninger.
Efterfølgende rejste kvindens voksne søn krav om overgangsbeløb og erstatning for forsørgertab. Han oplyste, at han og hans ægtefælle i mange år havde haft fælles bopæl og husholdning med afdøde. Sønnen havde passet sin mor, da hun på grund af sygdom var lammet og pasningskrævende. Hun havde hver måned overført et fast beløb til husstandens fælles budgetkonto, hvorfra diverse udgifter blev betalt.
Patienterstatningen vurderede, at der ikke havde været tale om et faktisk forsørgelsesforhold mellem afdøde og sønnen. Der blev lagt vægt på, at sønnen og hans ægtefælle passede og plejede afdøde, og at sønnen som værge varetog både hendes fulde økonomi og alle andre anliggender.
Der blev også lagt vægt på, at afdødes indbetalinger til den fælles konto måtte antages at have dækket hendes forsørgelse (kost og logi), og at hun ikke havde forsørget sin søn eller dennes ægtefælle. Der havde dermed ikke været tale om et gensidigt økonomisk afhængighedsforhold.
Patienterstatningen afviste derfor at give sønnen overgangsbeløb og erstatning for forsørgertab.
Sønnen ankede afgørelsen og gjorde bl.a. gældende, at han, hans ægtefælle og afdøde havde haft fuldstændig sammenblandet økonomi og havde skiftedes til at betale for de daglige indkøb. Afdøde havde således bidraget til den fælles bolig og husholdning med de midler, hun som folkepensionist havde mulighed for at bidrag med. Efter hendes død havde han og ægtefællen haft svært ved at få økonomien til at hænge sammen, og dødsfaldet havde medført uforudsete udgifter for ham på lige fod med de tilfælde, hvor en ægtefælle eller samlever afgår ved døden. Han mente derfor, at der i en lang årrække havde været tale om vedvarende gensidig forsørgelse og dermed et gensidigt økonomisk afhængighedsforhold, som måtte formodes at være fortsat i flere år frem.
Ankenævnet for Patienterstatningen var enig i, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at fravige udgangspunktet om, at der kun ydes forsørgertabserstatning til afdødes ægtefælle eller samlever og mindreårige børn. Det samme gælder udgangspunktet om, at der kun tilkendes overgangsbeløb til afdødes ægtefælle eller samlever. Det forhold, at afdøde, hendes søn og dennes ægtefælle havde indrettet sig på en sådan måde, at afdøde hver måned indbetalte det samme faste beløb til husholdningen, var ikke ensbetydende med, at der var tale om, at hun forsørgede sin søn i erstatningslovens forstand.
Endvidere kunne det ikke lægges til grund, at sønnen var afhængig af afdødes indtægter for at kunne opretholde en almindelig levestandard. Det var derfor ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der var tale om et sådant gensidigt økonomisk afhængighedsforhold, at det kunne begrunde en fravigelse af udgangspunkterne i EAL §§ 12 og 14 a.
For retten forklarede sønnen, at afdøde løbende overførte yderligere beløb til ham ud over det faste månedlige beløb til den fælles husholdning. Efter hendes død havde han måttet låne penge af bekendte, hvilket han ikke tidligere havde haft brug for, da afdøde hjalp ham.
Ankenævnet for Patienterstatningen gjorde bl.a. gældende, at både sønnen og hans ægtefælle var i arbejde ved dødsfaldet, og at det derfor havde formodningen imod sig, at afdøde – som pensionist – skulle have forsørget sønnen. Derudover var det ikke dokumenteret, at afdøde havde bidraget med et månedligt beløb, der rakte ud over hendes andel af de faste udgifter. Derimod havde hun alene betalt en andel, der svarede til opfyldelsen af hendes egne behov.
Byretten udtalte, at erstatning efter EAL § 12 kræver, at der på skadetidspunktet rent faktisk fandt en forsørgelse sted, at der forelå et økonomisk afhængighedsforhold mellem afdøde og den efterladte, og at der var udsigt til, at afdøde også fremadrettet ville yde et væsentligt bidrag til den efterladtes forsørgelsesmæssige situation. Erstatning efter EAL § 14 a kan omfatte lignende situationer, hvor den afdøde har forsørget den efterladte.
På baggrund af de foreliggende oplysninger og forklaringen om parternes boligforhold, husholdning og økonomi, herunder også de nye oplysninger om, at afdøde løbende overførte yderligere beløb til sønnen ud over det faste månedlige beløb til den fælles husholdning, lagde retten til grund, at parterne levede i en form for bofællesskab, hvor alle bidrog til den fælles husholdning. Det var dog ikke bevist, at afdøde forsørgede sønnen i erstatningslovens forstand. Han havde derfor ikke krav på hverken forsørgertabserstatning efter EAL § 12 eller overgangsbeløb efter EAL § 14 a (dom af 4. oktober 2021 fra Retten i Nykøbing Falster, sag BS-4771/2021).
Afgørelsesdato: 26. juni 2020