En 59-årig kvinde fik anerkendt en skade opstået i forbindelse med behandling af en arbejdsskade i hånden. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsatte det varige mén til 20 %. Patienterstatningen vurderede, at de 15 % var en følge af behandlingsskaden.
Kvinden var førtidspensionist. Arbejdsskaden var opstået i forbindelse med, at hun havde udført frivilligt arbejde for Dyrenes Beskyttelse.
Kvinden havde ingen formel aftale med Dyrenes Beskyttelse. Hun oplyste selv, at arbejdet bestod i at besigtige og afhente dyr, primært katte. Derudover besigtigede hun dyrevelfærd i almindelighed og kørte dyr til dyreinternat og dyrlæge. Omfanget af arbejdet vekslede, men hun kørte ca. 2-3 gange om ugen. Efter skaden kunne hun ikke længere udføre dette arbejde.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afviste at yde erstatning for erhvervsevnetab efter ASL med den begrundelse, at kvinden ikke havde haft en lønnedgang.
Efter EAL kan der ydes erstatning for erhvervsevnetab til førtidspensionister, der før skaden havde en erhvervsevne, der blev udnyttet til arbejde af væsentlig værdi for andre end dem selv. Det kan fx være frivilligt arbejde af en sådan karakter og et sådant omfang, at det kan sidestilles med indtægtsgivende arbejde, eller at det kunne have været konverteret til dette.
På baggrund af oplysningerne om omfanget og karakteren af kvindens frivillige arbejde vurderede Patienterstatningen, at det ikke kunne sidestilles med et indtægtsgivende arbejde, og at det ikke kunne have været konverteret til et indtægtsgivende arbejde.
Patienterstatningen afviste derfor at yde erstatning for erhvervsevnetab.
Afgørelse blev tiltrådt af Ankenævnet for Patienterstatningen (AfP 2021-2795).
Afgørelsesdato: 18. februar 2021