En 55-årig kvinde fik anerkendt en skade opstået i forbindelse med behandling af en skulderlidelse.
Før skaden arbejdede kvinden som social- og sundhedsassistent, men hun kunne ikke genoptage dette arbejde på grund af skuldergenerne. Hun gennemgik et afklaringsforløb i kommunen, og en virksomhedspraktik viste, at hun kunne arbejde 16 timer om ugen. Kvinden tilkendegav, at hun forestillede sig et fleksjob i samme omfang. Afklaringen nærmede sig dog ikke fleksjob, og efter nogle år valgte kvinden at søge seniorførtidspension, hvilket hun blev bevilget.
Ved vurderingen af kvindens erhvervsevnetab lagde Patienterstatningen vægt på, at kvinden ikke havde gennemgået yderligere erhvervsafklaring frem til bevillingen af seniorførtidspension. Derudover var der ikke oplysninger om, at der skulle være sket væsentlige ændringer af kvindens helbredsmæssige situation siden virksomhedspraktikken. Patienterstatningen mente derfor ikke, at der var grundlag for at antage, at der var sket ændringer i hendes erhvervsmæssige formåen siden virksomhedspraktikken.
Ud fra den foreliggende arbejdsevnevurdering vurderede Patienterstatningen, at kvinden burde kunne klare et fleksjob med relevante skånehensyn på ca. 16 timer om ugen, hvis hun ikke var blevet tilkendt seniorførtidspension. Det svarer til et samlet erhvervsevnetab på ca. 60 %.
Patienterstatningen vurderede desuden, at en mindre del af kvindens erhvervsevnetab skyldtes andre forhold end behandlingsskaden. Erhvervsevnetabet som følge af skaden blev derfor skønsmæssigt fastsat til 50 %.
Til personer, der bliver tilkendt seniorførtidspension, skal erhvervsevnetabet helt som for andre personer fastsættes ud fra en vurdering af, i hvilket omfang vedkommende skønnes at kunne arbejde med følgerne efter skaden.
For at man kan få seniorførtidspension, skal man have en vis alder og opfylde visse beskæftigelseskrav, men kommunen må ikke iværksætte aktiviteter for at udvikle borgerens arbejdsevne. Kommunen skal derimod vurdere arbejdsevnen i forhold til de faglige kompetencer, borgeren allerede har for at kunne have et arbejde. Borgeren vil derfor typisk ikke have gennemgået en erhvervsmæssig afklaring inden tilkendelsen af seniorførtidspension. Det betyder, at der normalt ikke er det samme grundlag for vurderingen af erhvervsevnetabet som for personer, der tilkendes fx fleksjob eller almindelig førtidspension.
Når Patienterstatningen skal fastsætte erhvervsevnetabet til personer, der er blevet tilkendt seniorførtidspension, sker dette ud fra en vurdering af, om patienten burde kunne arbejde i et vist omfang, eventuelt med skånehensyn i forhold til skadens følger.
Situationen kan fx være den, at det ud fra sagens lægelige oplysninger skønnes åbenlyst, at patientens erhvervsevnetab er så betydeligt nedsat, at vedkommende højst ville kunne arbejde meget få timer i et fleksjob, alternativt ville være berettiget til almindelig førtidspension. I så fald fastsættes der et forholdsvist højt erhvervsevnetab.
Hvis det omvendt skønnes, at patienten burde kunne klare at arbejde på let nedsat tid, enten inden for sit tidligere erhverv eller et andet lignende, mere skånsomt erhverv, eventuelt med skånehensyn, fastsættes der et forholdsmæssigt lavere erhvervsevnetab.
Afgørelsesdato: 13. november 2019