En 37-årig kvinde blev i 2012 undersøgt for brystkræft, fordi hun var genetisk disponeret for brystkræft i den nærmeste familie og havde oplevet ømhed i højre bryst. Den kliniske mammografi på sygehuset viste intet unormalt.
I 2013 blev kvinden undersøgt igen, fordi hun mærkede en knude i højre bryst, der gav hende smerter. Ved denne undersøgelse fandt man to kræftknuder, der havde spredt sig til lymfeknuderne i armhulen. 3 uger senere fik kvinden fjernet begge bryster ved operation samt lymfeknuder.
Patienterstatningen vurderede, at kvindens undersøgelsen i 2012 ikke var tilstrækkelig grundig, da scanningsbilledet af brystet viste små forkalkninger, der til sammenligning med en screeningsundersøgelse i 2009 var vokset i antal. Man burde derfor have undersøgt kvindens bryst igen og taget en biopsi. I så fald kunne diagnosen være stillet i 2012.
Kvinden ville dog stadig have været gennem samme operation, fordi kræften ved rettidig diagnose også ville have spredt sig, blot i mindre omfang.
Diagnoseforsinkelsen påvirkede imidlertid kvindens statistiske overlevelsesprognose, og kvinden fik derfor erstatning for den psykiske belastning, der var forbundet med prognoseforringelsen.
Afgørelsesdato: 8. oktober 2019