En 68-årig mand anmeldte i juli 2016, at han havde udviklet svær lungefibrose som følge af behandling med lægemidlet Methotrexate fra 2002 til september 2012.
Det fremgik af oplysningerne, at manden efter eget ønske var stoppet med behandlingen i september 2012, fordi han mente, at medicinen havde givet ham lungebivirkninger.
Patienterstatningen vurderede på den baggrund, at manden havde haft kendskab til skaden siden september 2012, og afviste derfor sagen som forældet, jf. KEL § 60, stk. 1.
Manden var i mellemtiden afgået ved døden, og de efterladte ankede afgørelsen til Ankenævnet for Patienterstatningen.
Ankenævnet vurderede, at manden havde fået kendskab til en mulig lægemiddelskade senest i februar 2013, hvor en læge havde oplyst ham om, at lungeforandringerne kunne have sammenhæng med medicinen. Afgørelsen blev derfor tiltrådt.
Sagen blev derefter indbragt for domstolene. De efterladte forklarede, at manden først i 2015 havde fået at vide, at hans lungeforandringer kunne skyldes den medicinske behandling.
Byretten lagde vægt på, at det i et journalnotat fra maj 2013 var anført, at manden havde holdt pause med Methotrexate siden september 2012, da han var bange for lungebivirkninger. Byretten tiltrådte derfor, at manden havde haft kendskab til den mulige skade i mere end tre år før anmeldelsen, og at kravet dermed var forældet (dom af 7. marts 2019 fra Retten i Næstved, sag nr. BS-5749/2018).
Afgørelsesdato: 17. februar 2017