En 41-kvinde henvendte sig i efteråret 2016 til sin praktiserende læge på grund af dårlig søvn, uro og hjertebanken. Lægen vurderede, at der var tale om stressrelaterede symptomer, og ordinerede medicin mod natlig uro og søvnløshed. Kvinden blev desuden henvist til psykolog.
Kvinden fik efterfølgende tiltagende symptomer med dirrende fornemmelse i kroppen og svimmelhed, og ved nye undersøgelser i sommeren 2017 konstaterede man, at hendes skjoldbruskkirtel var forstørret. Hun blev derfor henvist til nærmere udredning og blev siden sat i medicinsk behandling for forhøjet stofskifte.
Patienterstatningen vurderede, at egen læge burde have fået mistanke om, at kvinden kunne have en stofskiftesygdom, allerede ved undersøgelserne i efteråret 2016. Sagen blev derfor anerkendt efter KEL § 21, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.
Kvinden blev tilkendt godtgørelse for svie og smerte for de gener, hun havde haft, frem til hun blev sat i den relevante medicinske behandling.
Kvinden fik desuden erstattet de udgifter, hun havde haft til psykolog i den periode, hvor man fejlagtigt havde troet, at hendes symptomer var stressrelaterede. Selvom udgifterne ikke var afholdt til behandling af skadens egentlige følger, ville kvinden ikke have haft udgifterne, hvis man havde stillet den rigtige diagnose tidligere. Patienterstatningen vurderede derfor, at udgifterne kunne erstattes efter en analog anvendelse af EAL § 1 om ”andet tab”.
Afgørelsesdato: 19. december 2018