En kvinde anmeldte, at hun var blevet påført skade som følge af, at der ikke var blevet iværksat korrekt medicinsk behandling ved hendes henvendelse til sygehuset, og at hun derfor havde udviklet en blodprop i hjernen. Hun var forinden af egen læge blevet sat i medicinsk behandling for atrieflimren og forhøjet stofskifte.
Patienterstatningen vurderede, at behandlingen havde levet op til erfaren specialiststandard, og afviste derfor sagen.
Afgørelsen blev tiltrådt af Ankenævnet for Patienterstatningen, der lagde vægt på, at kvinden kun havde en let risiko for at udvikle blodprop i hjernen, og at der derfor ikke havde været indikation for at iværksætte yderligere medicinsk behandling (AK-behandling) på sygehuset.
Sagen blev indbragt for domstolene. Kvinden påstod i den forbindelse, at det havde været en alternativ, ligeværdig behandlingsmetode at iværksætte AK-behandling, og at hun dermed ville have undgået at udvikle blodproppen.
Retslægerådet udtalte blandt andet, at behandlingen havde været i overensstemmelse med almindelig anerkendt lægelig standard, og at det ikke entydigt kunne afgøres, om kvinden ville have undgået udviklingen af blodproppen, hvis der var blevet iværksat AK-behandling.
På baggrund af Retslægerådets udtalelse vurderede byretten, at AK-behandling ikke var et ligeværdigt alternativ til den konkret iværksatte behandling, der dels var i overensstemmelse med almindelig anerkendt lægelig standard, dels var noget mindre risikofyldt i forhold til alvorlige blødninger. Betingelserne for at yde erstatning efter KEL § 20, stk. 1, nr. 3, var derfor ikke opfyldt (dom af 8. februar 2018 fra Retten på Frederiksberg, sag nr. BS C-2474/2011).
Afgørelsesdato: 23. juni 2010