En 67-årig kvinde fik indsat en hofteprotese, efter at hun havde pådraget sig et brud på lårbenet og desuden fået konstateret vævsdød og sammenfald i hoften. Efterfølgende opstod der et nyt brud omkring lårbenskomponenten, og hun måtte derfor re-opereres.
Patienterstatningen vurderede, at behandlingen havde fulgt erfaren specialiststandard, og at det nye brud ikke udgjorde en alvorlig skade efter KEL § 20, stk. 1, nr. 4. Der blev derfor givet afslag på erstatning. Afgørelsen blev tiltrådt af Ankenævnet for Patienterstatningen, og sagen blev herefter indbragt for domstolene.
For retten anførte kvinden, at skaden ville være undgået, hvis man havde anvendt en cementeret teknik, at skaden skyldtes fejl eller svigt i den anvendte protese, og at skaden var alvorlig.
Retslægerådet udtalte bl.a., at kvindens gener skyldtes en kombination af hendes grundlidelse og de to operationer. I en vejledende udtalelse vurderede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at det samlede varige mén var 18 %, hvoraf de 8 % skyldtes skaden.
Byretten fandt det ikke bevist, at en erfaren specialist ville have anvendt en cementeret teknik, eller at skaden i så fald med overvejende sandsynlighed ville være undgået. Det var heller ikke bevist, at der skulle have været fejl eller svigt i det anvendte apparatur.
Retten lagde desuden til grund, at kvindens grundlidelse ville have udviklet sig og medført betydelige varige gener, hvis hun ikke havde fået indsat en hofteprotese. Skaden var derfor ikke mere omfattende, end hun måtte tåle (dom af 7. december 2017 fra Retten i Hillerød, sag nr. BS 44-304/2014).
Afgørelsesdato: 8. maj 2013