En 67-årig kvinde blev i 2011 behandlet for brok og fik i den forbindelse - som led i et randomiseret forsøg - indopereret et langtidsopløseligt broknet. Få måneder senere begyndte hun at få symptomer på en bindevævssygdom, og i 2015 fik hun stillet diagnosen sklerodermi. En skanning påviste overaktivitet omkring det indsatte broknet. Man mente derfor, at sygdommen mest sandsynligt var udviklet som følge af broknettet.
Patienterstatningen vurderede, at kvindens sklerodermi med overvejende sandsynlighed skyldtes en reaktion i bindevævet udløst af det indsatte broknet. Der blev lagt vægt på, at selvom der ikke i den medicinske litteratur er beskrevet bindevævssygdomme opstået som følge af langtidsopløselige broknet, er det kendt fra andre medicinske områder, at indopererede fremmedlegemer kan udløse bindevævssygdomme, fx ved brystimplantater. Endvidere havde en skanning vist, at der var svær metabolisk aktivitet omkring broknettet.
Patienterstatningen vurderede også, at udvikling af sklerodermi er en sjælden og alvorlig komplikation til behandling af brok. Sagen blev derfor anerkendt efter KEL § 20, stk. 1, nr. 4.
Afgørelsesdato: 3. juli 2016