En 31-årig kvinde fik anerkendt en behandlingsskade. Hendes oprindelige skade var anerkendt som en arbejdsskade efter arbejdsskadeloven (ASL), og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring tilkendte hende blandt andet erstatning for erhvervsevnetab.
Patienterstatningen vurderede, at en del af erhvervsevnetabet var en følge af behandlingsskaden. Da erstatningen beregnet efter EAL var højere end erstatningen efter ASL, blev patienten tilkendt en såkaldt differenceerstatning for erhvervsevnetab. Denne erstatning blev fastsat som forskellen mellem erstatningen beregnet efter EAL og den erstatning, der var udbetalt efter ASL.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring genoptog senere sagen og forhøjede erstatningen for erhvervsevnetab med henvisning til, at pensionsreglerne var ændret. Forhøjelsen indebar, at patienten havde fået for meget udbetalt i differenceerstatning efter EAL. Patienterstatningen opgjorde derfor et regreskrav for regionen svarende til det beløb, som patienten – efter forhøjelsen af erstatningen efter ASL – havde fået udbetalt for meget efter EAL. Patienterstatningen overlod det til regionen selv at rejse kravet over for forsikringsselskabet.
Afgørelsen er i overensstemmelse med dommen U 2015.552 H.
Afgørelsesdato: 11. marts 2016