En 59-årig mand fik hjertestop og blev indbragt til sygehuset. I ambulancen havde man forsøgt at genoplive ham, og på sygehuset foretog man også genoplivningsforsøg. Det lykkedes dog ikke at få hjertet til at pumpe, og da man konstaterede lysstive pupiller og manglende vejrtrækning, erklærede man manden død.
De pårørende kom ind for at sige farvel, og efter at lægen atter havde sikret sig dødstegn, forlod han lokalet og lod de pårørende være alene med manden. Kort efter vågnede manden op.
Manden fik efterfølgende indsat en pace maker.
Forløbet blev anmeldt til Patienterstatningen, da manden mente, at han havde fået psykiske skader som følge af, at man havde erklæret ham død.
Patienterstatningen vurderede, at der ikke var sket en skade som følge af den forkerte dødserklæring. Der blev lagt vægt på, at mandens psykiske skader mest sandsynligt var en følge af selve hjertestoppet og ikke en følge af, at man havde erklæret ham død. Sagen blev derfor afvist efter KEL § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.
Afgørelsen blev tiltrådt af Ankenævnet for Patienterstatningen (AfP 14/2742).
For en lignende sag se 19-6662.
Afgørelsesdato: 10. december 2013