En 53-årig kvinde, der tidligere havde været behandlet for brystkræft, fik tilbagefald af sygdommen. Hun fik fjernet brystet og kom efterfølgende i kemoterapi. I forbindelse med efterbehandlingen skete der udløb af kemovæsken, hvilket gav hævelse, smerter, øget følsomhed og nedsat bevægelighed i hånden. Set i forhold til den alvorlige grundsygdom vurderede Patienterstatningen, at skaden ikke var alvorlig nok til at udløse erstatning efter KEL § 20, stk. 1, nr. 4. Sagen blev derfor afvist.
Afgørelsen blev tiltrådt af Ankenævnet for Patienterstatningen. Kvinden var kort forinden død af sin kræftsygdom, og boet indbragte herefter sagen for domstolene.
Byretten lagde vægt på, at udløb af kemoterapi er sjældent forekommende, og at kemoterapi generelt reducerer risikoen for sygdommens genopblussen. Byretten lagde også vægt på, at patienten på grund af skaden var begrænset i at udføre daglige gøremål. Byretten vurderede på den baggrund, at skaden var mere omfattende, end hvad hun måtte tåle, også selvom kemoterapi er et sædvanligt led i kræftbehandling, og prognosen for behandling af recidiv er dårligere end behandling af den primære sygdom. Byretten anerkendte derfor skaden efter KEL § 20, stk. 1, nr. 4.
Dommen blev anket til Vestre Landsret, som ikke mente, at skaden havde haft en sådan alvor i forhold til patientens kræftsygdom og helbredstilstand i øvrigt, at betingelserne for at yde erstatning efter KEL § 20, stk. 1, nr. 4, var opfyldt. Det kunne ikke føre til andet resultat, at udløb af kemoterapi er en sjælden komplikation. Landsretten ændrede dermed byrettens dom (FED 2015.80 V).
Afgørelsesdato: 22. december 2010